1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Nye spionbilleder af Audi S3
0

Nye spionbilleder af Audi S3

Nye spionbilleder af Audi S3
0
0

Den nye Audi S3 er ved at undergå de sidste stadier af testprogrammet ved Nürburgring, før den vil blive officielt fremvist for verden ved Paris Motor Show til september.

Disse seneste billeder viser at S3 vil have dobbelte afgangsrør i begge sider, et varemærke for Audis S-modeller, men en første gang for S3.

Ændringerne på forenden omfatter yderligere luftindtag i forenden og mørke køleribber, i stedet for de krombelagte på den regulære A3.

Dybere sideskørter og en integreret diffuser bagtil vil være ekstraudstyr.

Unikke alufælge, der er 18 tommer store vil få en 225/40 dækmontering.

280 hk og 0-100 km/t på 5,5 sekunder

3. generation af S3 vil få kræfterne leveret af VW Gruppens turboladede 2.0-liters, firecylindrede motor, i stedet for den 2.5-liters femcylindrede enhed man finder i RS3 Sportback.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

Der er endnu ingen officielle tal på ydelsen, men rygterne siger at 280 hk og 364Nm er muligt.

Audi har sat et mål for en 0-100 km/t tid på 5.5 sekunder, hvilket er 0.2 sekunder mindre end den tidligere model, sammen med en topfart på 250 km/t.

En manuel sekstrins gearkasse vil være standard, mens syvtrins udgaven af Audis S-tronic gear, vil være ekstraudstyr.

I udgangspunktet får vi kun S3 at se som tredørs, men en femdørsudgave vil følge I kølvandet på den, med navnet Sportback.

Audi planlægger også en S3 sedan, men det er uvist hvorvidt bilen kommer til Danmark.