1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Officielle biller af Mercedes A45 AMG
0

Officielle biller af Mercedes A45 AMG

Officielle biller af Mercedes A45 AMG
0
0

Mercedes har åbnet godteposen for de første billeder af Mercedes A45 AMG, som vil have 350 turboheste og firehjulstræk.

Dermed er vi endelig klar med både informationer og billeder af den længe ventede model. Vi har dog også tidligere kunne vise spionbilleder, men nu får vi et bedre indblik.

Potent Tysker

Under motorhjelmen finder man A250’erens motor, som AMG-teknikkerne har ladet gennemgå flere betydelige ændringer. Mercedes har tidligere fortalt ydelsen var 335 hk og 400 Nm, men dette er nu forøget til 350 heste og 450 Nm. Dermed er den ekstra ydelse til at mærke, da den almindelige A250 yder 211 hk…
Yderligere er Mercedes A45 AMG også mere potent end BMW M135i og Audi RS3 Sportback som hhv. er udstyret med 320 og 340 hk.

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

Iflg. flere fra Mercedes vil accelerationstiden fra 0-100 km/t tage 5,1 sekunder, mens topfarten vil være elektronisk begrænset til 250 km/t. Topfarten kan dog hæves til 280 km/t, hvis man tilkøber ”Performance pakken”.

Gearkassen er AMG’s syvtrins SPEEDSHIFT DCT, som sørger for kræfterne sendes ud til alle fire hjul.
Chassiet er selvfølgelig også blevet gennem optimeret, hvorfor der nu er ny affjedring, styretøj og flere andre komponenter som skal sikre en ultimativ køreoplevelse.
A45 er bl.a. blevet 25mm sænket, har fået bredere sporvidde, opdaterede bremser samt sikkerhedsudstyr.

Vi forventer den nye Mercedes A45 AMG får verdenspremiere ved Geneve Motor Show til marts.