1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Officielle detaljer på BMW M135i
0

Officielle detaljer på BMW M135i

Officielle detaljer på BMW M135i
0
0

BMW planlægger at indtage super-GTI førertronen med deres nye 316 hk stærke M135i.

Vi ser her den produktionsklare bil for første gang, og bilen er nu blevet officielt bekræftet som den hurtigste 1-serie efter at bilen blev vist frem på Geneve Motor Show i marts.

Motoren er den velkendte 3.0-liters turboladede rækkesekser, og den baghjulstrukne M135i er den anden model i BMWs nye M Performance program, efter M550d xDrive.

Priserne er endnu ikke offentliggjort, men forvent en pris på danske plader på den dyre side af 700.000 kr.

432Nm og baghjulstræk

Rivalerne er Audi RS3 Sportback, Volkswagen Scirocco R og Renault Megane RS 265.

Den vigtigste konkurrent ved introduktion vil være Mercedes’ A25 AMG, som forventes på markedet i begyndelsen af 2013, med lignende pris og 335 hk fra en turboladet 2.0-liters motor.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

I første omgang vil vi kun få tredørs udgaven at se, men en mere praktisk femdørs udgave vil følge i kølvandet på den.

Kræfterne i M135i er leveret af BMWs seneste udgave af N55 motoren, der senest blev anvendt i 640i coupé og cabriolet.

Sammen med en twin-scroll turbolader samt BMWs patenterede Valvetronic ventilstyring og dobbelt Vanos knaststyring, leverer motoren 316 hk ved 5.000 omdr/min og 432Nm ved kun 1.350 omdr/min.

Effekten sendes til baghjulene via en sekstrins manuel gearkaasse, eller en ottetrins automatgearkasse, der begge anvender stop-start teknologi og genindvinding af bremseenergi.

0-100 km/t på 4.9 sekunder

Dermed vil M135i ikke få helt så høj ydelse som den 335hk stærke 1M Coupé, eller samme effekt som rivalen Audi RS3 Sportback leverer.

Præstationerne hedder 5.1 sekunder fra 0-100 km/t med den manuelle gearkasse eller 4.9 sekunder med automatgearkassen. Til sammenligning klarer RS3 Sportback sprinten på 4.5 sekunder.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Mere imponerende er dog 80-120 km/t på kun 4.3 sekunder, sammen med en stående kilometer på 23.9 sekunder, op til en topfart der er begrænset til 250 km/t.

Forbruget lyder på 12.5 km/l for den manuelle gearkasse eller 13.3 km/l for den automatiske. De respektive Co2-tal er 188g/km eller 175g/km.

Kraftigste super-GTI på markedet

Med en vægt på 1425kg er det den hidtil mest kraftfulde 1-serie indtil videre, med en effekt til vægt ratio på 222hk per ton.

Til sammenligning præsterer den 1575kg tunge RS3 Sportback, en ratio på 203hk per ton.

M135i får naturligvis også en mere aggressiv frontkofanger med større ventilationshuller, bredere skærme, en stor spoiler bagtil og en ny bagkofanger med to afgangsrør.

Næsten 10.000 km på Nürburgring

Den nye bil er blevet udviklet af BMWs M afdeling, bl.a. gennem en næsten 10.000 km lang test på Nürburgring i Tyskland.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Affjedringen er en modificeret udgave af den regulære 1-series baghjulstrukne chassis, med MacPherson dæmpere foran og multi-led bagtil.

Den kører på unikke 18-tommers fælge, og bremserne er nu 340mm foran og 345mm bagtil.

Fra november af, vil BMW også tilbyde firehjulstræk i M135i xDrive, men det vides endnu ikke om denne udgave kommer til landet.