1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Peugeot-standen ved Geneve Motor Show
0

Peugeot-standen ved Geneve Motor Show

Peugeot-standen ved Geneve Motor Show
0
0

Peugeot er klar til Paris Motor Show, hvor den nye 2008 har verdenspremiere, mens de også indleder en miljøoffensiv.

Den nye Peugeot 2008 vil blive vist i syv forskellige versioner og dermed et konkret eksempel på Peugeots globaliseringsstrategi.

Brigitte Courtehoux som har stået for 2008-projektet udtaler:

”Kunderne vil have design, køreglæde, funktionalitet og kvalitet, og de tre teams i Frankrig, Kina og Brasilien har arbejdet sammen på tværs af kontinenter for netop at gøre disse kvaliteter til DNA´et i 2008”.

2008 har en længde på 4,16 meter og alligevel fortæller Peugeot det er lykkes, at forene køreegenskaberne fra en større hatchback med rummeligheden fra en SUV.
Fronten har bl.a. en ”flydende” kølergrill, mens de skarpt udformede LED-kørelygter understreger linjerne og giver det Peugeot kalder for et katteøje…
Bagtil er udtrykket også dynamisk, mens man finder tre ”løveklør” i LED lys.

Selve bagagerummet har en praktisk læssekant og bagagerumsklappen i glas smelter sammen med panoramaglastaget der er udsmykket med tagrællinger og afsluttes med en fræk spoiler.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Motoren i 2008 er den seneste generation af e-HDi-familens 3-cylindrede benzinmotorer, hvilket giver en CO2-emission fra kun 98 g/km når den lanceres i Danmark til sommer.

Se evt. videoen fra første gang vi mødte 2008 – her som koncept:

208 GTI

Peugeot lancerede den nye 208 i 2012, og målet var at løfte arven efter den succesfulde 2-serie samt få større markedsandele i B-segmentet. Der er siden introduktionen solgt mere end 220.000 eksemplarer og allerede i december 2012 indtog den førstepladsen som den mest købte model i B-segmentet i Europa.

Salgstallene forventes dog endnu at kunne stige, da man i 2013 starter salget i det økonomisk frembrusende Brasilien og Rusland. 2013 er også året, hvor 208 GTI lanceres.

Peugeot Customer Manager, Gaëtan Demoulin, udtaler:

”Vores mission med 208 GTi var at give køreglæde – en sporty køreoplevelse, som taler direkte til entusiasterne: Performance, power, hurtig reaktion……. 205 GTi har naturligvis været inspirationskilden og 208 GTi er dens moderne genfortolkning.”

Er du motorsportsentusiast, så vil du også værdsætte Peugeot genintroducerer et navn som vækker minder for de fleste, 208 T16… Den skal overtage arven efter 207 Super 2000 og vil komme til salg fra andet kvartal af 2013.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Miljøoffensiven

I 2012 var Peugeot den bilproducent som kunne fremvise den laveste gennemsnitlige CO2-udledning i Europa, 121,6 g/km mod 128,6 g/km i 2011.
Peugeot vil dog skære i den gennemsnitlige til 116 g/km frem til 2015, hvilket er langt under EU-kravet på 130 g/km.

Målet skal nås med den nye generation af e-HDi Start&Stop motorer som bl.a. præges af 3-cylindrede 1,0 og 1,2 liters benzinmotorer.
Herudover arbejder Peugeot hårdt på deres dieselhybridteknologi, hvor de både kan bryste sig af 3008 HYbrid4, 508 RXH og 508 HYbrid4. Peugeot viser dog nu HYbrid Air-teknologien som er et skridt på vejen mod målet om et brændstofforbrug på 50 km/l..

Princippet for teknologien er den samme som HYbrid4-teknologien, men i stedet for at genere elektrisk energi der opsamles i et batteri, så handler det her om at genere komprimeret luft som opbevares i en trykbeholder. Ved kørsel under 70 km/t bruges den opsamlede komprimerede luft til at drive en hydraulisk motor, som er indbygget i bilens gearkasse.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

HYbrid Air-teknologien vises ved Geneve Motor Show i form af 2008 HYbrid Air med den nye 1,2 VTi 3-cylindrede benziner som er 21 kg lettere og har 30 % mindre friktion samt en avanceret termostyring.

tags: