Porsche Cayenne GTS med 415hk

23. april 2012
|
Bilmærker, Porsche

Porsche har løftet sløret for en ny udgave af Cayenne GTS, med et helt nyt sporty chassis og ændret V8, ved Beijing Motor Show.

Ligesom forgængeren, vil GTS befinde sig mellem S og Turbo udgaverne. Den vil blande en mere kraftfuld udgave af V8 motoren uden turbo fra Cayenne S, med stylingen fra Turbo udgaven.

Kræfterne fra 4.8-liters V8 motor er hævet en kende over de 395hk man får i Cayenne S, til 415hk. Effekten sendes til hjulene gennem en standard 8-trins automatgearkasse med stop-start.

Tidligere havde GTS en sekstrins manuel gearkasse som standard.

Som det forventes, har de større muskler givet GTS en mindre boost i præstationerne. 0-100 km/t klares på 5.7 sekunder, sammenlignet med 5.9 sekunder for Cayenne S, og topfarten er en anelse højere. 0-160 km/t tager 13.3 sekunder.

Brændstoføkonomien er 9,3km/l i GTS, en anelse lavere end i Cayenne S. En stor del af GTS appeal er det unikke, sænkede chassis, som ligesom den foregående GTS har stålfjedre og PASM justerbare støddæmpere.

Bilen er sænket 24mm sammenlignet med Cayenne S, hvilket giver mere stabilitet og mindre krængning i sving. Som ekstraudstyr vil luftaffjedring sammen med Porsches PDCC anti-krængningssystem være tilgængeligt.

Bilen vil være tilgængelig på markedet fra juli, men de danske priser kendes endnu ikke.

[nggallery id=742]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group