1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Premiere: Ny Mercedes C-klasse
0

Premiere: Ny Mercedes C-klasse

Premiere: Ny Mercedes C-klasse
0
0

Den nye Mercedes C-klasse er netop blevet offentliggjort, og der er høje forventninger til bilmærkets bedst sælgende bil. Siden 2007 er der solgt mere end 2,4 millioner eksemplarer af den nuværende model, hvorfor den nye C-klasse har noget leve op til.

C-klassen er blevet større, hvilket både gælder længe og bredde. Hele 10 cm i længden og 4 cm i bredden, hvilket primært vil gavne dem som befinder sig på bagsæderne. Bagsædepladsen var ét af kritikpunkter ved den nuværende C-klasse, hvorfor det er en vigtig forbedring. Bagagerummet i sedan-modellen vil være 480 liter, hvilket er en lille forøgelse på 5 liter.

LÆS VIDERE UNDER VIDEOEN

Vægten er sænket med cirka 100 kilo, hvoraf de 70 er fundet ved en vægtreduktion af chassiet. Mercedes oplyser, at der anvendes næsten 50 % aluminium i chassiet. Vægtreduktionen betyder bedre køreegenskaber samt økonomi.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Designet har fået en markant overhaling, således C-klassen nu ligner en krympet S-klasse. Mercedes har dog selvfølgelig beholdt den lange fronthjelm, og med standard halogenforlygter og LED-lygter som ekstraudstyr, bør den være til at genkende.

Inde i kabinen ser man hurtigt den specielle nydesignede midterkonsol, hvorfra man styrer automatgearet – hvis det er tilvalgt.
Den syvtommers touch-skærm er standard, og man kan tilkøbe en 8,4” under navnet COMAND Online, hvis den førstnævnte ikke opfylder alle ønsker. Bluetooth bliver standard til C-klassen modsat 3-serien, og selve navigationssystemet hentes via Google Maps. Med internetforbindelsen har man real-time opdateret trafik, og når man holder stille, kan man tilgå internettet.

Euro6-motorer

Motorudvalget overholder Euro6-normen, og ift. den udgående model er forbruget reduceret med 20 %. Ved lanceringen til foråret er motorudvalget dog småt, og man kan vælge imellem:

  • C180 med 156 hk og 220 Nm. 0-100 km/t på 8,2 sek og et blandet brændstofforbrug på 20 km/l
  • C200 med 184 hk og 300 Nm. 0-100 km/t på 7,5 sek og et blandet brændstofforbrug på 18,9 km/l
  • C220 BlueTec med 170 hk og 400 Nm. 0-100 km/t på 8,1 sek og et blandet brændstofforbrug på 25 km/l.
Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Der bliver dog yderligere tilføjet en nyudviklet 115 hestes 1.6 turbodiesel, mens den velkendte 2.1 liters turbodiesel vil komme i varianter fra 115 til 204 hk. På hybridsiden kan vi forvente en C300 BlueTEC Hybrid sidst i 2014, hvor den 2.1 liters dieselmotor tilkoblet en elmotor yder 237 heste, og har et forbrug på omkring 30 km/l! Mercedes fortæller også om en plugin hybrid, men flere informationer om denne kommer først senere.

Standardudstyrsniveauet inkluderer bl.a. det elektromekaniske styretøj Direct Steer, træthedsassistent, automatisk nødbremse op til 200 km/t, elektronisk håndbremse, bluetooth og to-zoners klimaanlæg.

De danske priser er endnu ikke offentliggjort, men vi kan fortælle C180 koster fra 33.558 euro(250.000 kr.) i Tyskland