1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Renault Megane RS vinder prestigefuld pris
0

Renault Megane RS vinder prestigefuld pris

Renault Megane RS vinder prestigefuld pris
0
0

Renault Megane RS er for 3. år i træk blevet kåret af det britiske bilmagasin What Car, som den bedste GTi på markedet i dag.

Den populære super-GTi fra Renault forbliver populær blandt motorjournalisterne. Siden 2009 har den toppet listen som bedste GTi i det ansete bilmagasin What Car. Renault kunne dog høste flere priser i samme omgang. Den mindre Clio RS vandt også prisen for bedste GTi i dens kategori, over rivaler som Volkswagen Polo GTi og Alfa Romeo Mito QV. Dette var også for 3. år i træk, og det ser dermed ud som om at der ikke er meget der kan vælte Renaults RS-modeller af GTi-tronen lige foreløbigt.

I den mindste GTi-klasse vandt Suzuki Swift Sport.

Patti Ratti, administrerende direktør i Renault Sport Technogies glædede sig over prisoverrækkelsen:

“At vinde titlen for 3. år i træk er virkelig en triumf for Renault Sport Technonogies og en fin afslutning på 2011. Her slog Renault Megane RS ikke alene rekorden på Nürburgring, men den også blev valgt som specialkøretøj til det franske politi. Samtidig var 2011 året, hvor vi tog Megane RS udenfor Europa, så kunder i så forskellige lande som Argentina, Chile, Ukraine og Rusland, nu også kan købe Megane RS”

Renault Clio RS er dog ikke tilgængelig på det danske marked, på trods af ivrig efterspørgsel blandt de danske bilentusiaster. Den nye Clio IV introduceres senere på året, og hvorvidt vi får RS-udgaven at se i Danmark, vides endnu ikke.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Det bliver dog spændende at se hvad Ford kan byde på, når de senere på året introducerer deres ST-udgaver af både Fiesta og Focus. Senere bør en Focus RS udgave også følge, der vil konkurrere direkte med Megane RS.

Renault i Danmark har netop valgt at sætte prisen ned på Megane RS. Bilen kan nu erhverves for 431.000 kr.