1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Renault overvejer nyt prestigebrand

Renault overvejer nyt prestigebrand

Renault overvejer nyt prestigebrand
0
0

Renault overvejer at lancere et fjerde brand med navnet ‘Initiale Paris’, som vil gøre Dacia, Renault og Alpine selskab i fabrikants portfolie.

Såfremt planerne bliver en realitet, ville den franske fabrikant bygge sin forretning omkring fire forskellige mærker, med Dacia som et budget brand, Renault som mainstream brand og Initiale Paris og Alpine som niche premium og sportslige brands, ifølge den franske avis Les Echos.

Idéen kommer af Citröens succesfulde lancering af DS sub-brandet, og ville give Renault en chance for at hæfte sig med på bølgen af efterspørgsel på franske luksusvarer, på det bugnende kinesiske marked.
Ifølge Les Echos, der har talt med direktør Carlos Tavares, vil en beslutning om det nye brand tages inden årets udgang.

Baseret på Mercedes E-klasse

Navnet ’Initiale’ blev først benyttet af Renault til lanceringen af en konceptbil i 1995. Dette banede vejen for Renault fejlslåede forsøg på at omdanne mærket til en luksuriøs rival til tyskerne omkring årtusindskiftet, med bilerne Avantime og den mislykkede Vel Satis.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Tidligere på året blev Tavares citeret for at sige, at Renaults nye luksusbil ville være baseret på en Mercedes E-klasse platform, men ville have Renault-designet karosseri og interiør. Der er ingen nyheder på motorfronten, men Infiniti som er en del af Renault-Nissan gruppen, anvender langsliggende Nissan motorer.

Det formodes at Renault får adgang til den nuværende E-klasse platform, som forventes at blive erstattet af Mercedes’ nye modulære platform. Den første Mercedes der vil være baseret på den nye platform er C-klassen som vi først får at se I 2013, og vi kan derfor ikke forvente en ’Initiale Paris’ model før den første halvdel af 2015.