På Geneve Motorshow viste Renault en elbil, der i den grad efterlader Tesla som taberen i en duel på hurtigste acceleration. Det er naturligvis en konceptbil, men alligevel …
Renault E Sport Concept en konceptbil, og en decideret racerbil. Den bygger på Zoe platformen, og så er der ellers tænkt nyt og trukket på erfaringer fra Formula E, hvor Renault har vundet mesterskabet to år i træk.
E sport concept vejer 1400 kilo – hvilket inkludere to batterier på i alt 450 kilo. Zoe har desuden to motorer, der leverer i alt 460 hk. De to motorer sidder henholdsvis foran og bagved. Zoe har desuden træk på alle fire hjul. Batteriet, der driver bilen, er som på de nyeste gadeversioner af Zoe på 40 kWh.
Med to motorer og 4X4 spurter Renault Zoe fra 0-100 km/t på 3,2 sekund. Og løjerne slutter først omkring ti sekunder senere, når speedometeret rammer 210 km/t.
Men der er ikke så meget topfarten, der er interessant. Elbilens helt store force er drejningsmomentet. Og det fejler ikke noget i E Sport Concept. Det er på absurde 640 Nm, og på blot 5. tiendedele af et sekund kører motoren med 4300 omdr/min.
Visuelt er der nemt at se ligheden med den normale Renault Zoe. Men det er tydeligt at Renault har gjort noget mere ud af koncept-Zoe. Sidespejlene er giftig gule. Forlygterne er som de nyeste Renault C-shaped og logoet lyser op som på konceptbilen TreZor – der i parentes bemærket også er en elbil.
Renault E Sport Concept er naturligvis produceret for at understrege sammenhængen mellem Renaults motorsportsindsats i Formula E og så gadebilen Zoe. Med mere end 100.000 Zoe allerede på gaden, og med hver fjerde solgte elbil i Europa, er Renault Zoe den mest solgte elbil i Europa for andet år i træk.