Test: MINI Cooper

Tredje generation af Mini Hatchback er med vokseværk på alle leder og kanter blevet en mere voksen bil. Kan den underholde som førhen?

Vidste man ikke bedre, kunne man lynhurtigt forveksle den nye Mini med et simpelt facelift. Eller den gamle, eller måske endda den foregående generation. MINI er et BMW produkt – et aldeles succesfuldt et af slagsen, og tyskerne har aldrig haft vane for at aflive en vindende formel. Således et designet bevaret inde og ude – og dog, Mini er vokset. Forfra synes den ind imellem at fylde som en VW Golf, med en særdeles bred frømundet front, der som så meget andet nu om dage er blevet til for at skåne de fodgængere, som de evigt fashionable Minier nu måtte banke ned på vej over de brostensbelagte boulevarder. Men synet bedrager – skulder til skulder med den foregående generation er den nye tydeligt større, men der er stadig en 15 centimeters penge op til Polo, Fiesta og de andre biler i B-segmentet. MINI’en ligger altså stadig og vælter rundt i sit eget segment, som ind imellem bliver mere eller mindre succesfuldt udfordret af biler som Alfa Romeo Mito, Citroën DS3 og senest Opel Adam. Hvor længe går der mon, inden vi begynder at omtale det Mini-segmentet?

Tilbage til den nye bil, der naturligvis har bragt en ny platform med sig. En platform, som den kontroversielle BMW 2-serie Active Tourer, tyskernes første MPV og forhjulstrækker vil anvende når den debuterer senere på året. De har i øvrigt også en god portion af motorerne til fælles. Motorer, der som med resten af bilen er sprit nye og revolutionære på deres egen vis. De evolutionære tendenser fortsætter i kabinen: for eksisterende ejere vil kabinen opleves øjeblikkelig velkendt, men materialekvaliteten har fået et gevaldigt spark bagi og de værste ergonomiske smuttere er udglattet: speedometeret er nu langt om længe kommet op foran rettet og kontakterne til elruderne har fundet hjem i dørsiden fremfor et sted i knæhøjde. Kedeligt? Måske, men funktionelt og en del af en række forbedringer, der skal gøre MINI’en mere spiselig som hverdagsbil. Et mantra, der synes overordnet for evolutionen, der blandt andet har forbedret affjedringskomforten, støjniveauet og retningsstabiliteten.

Tre propper

MINI hatchback, der sammen med den lige nuttede Fiat 500 lynhurtigt blev en ejendomsmægler-favorit herhjemme, skal altså ud af de liguster-plagede villakvarterer og ud på motorvejen som vaskeægte pendlervogn. Jeg ville før ha’ haft betænkeligheder ved at tilbringe daglige timer på motorvejen i den foregående generation, men støj, ujævnheder og nervøsitet er tilpas undertrykt i den nye, måske især hvis man vælger en dieseldreven udgave. Den anvender grundlæggende samme motor som den benzindrevne Cooper vi har med at gøre her. Vi har ikke haft lejlighed til at køre Cooper D, der er tilbageholdt fra fabrikken grundet støjproblemer og fremtiden for One D og One er endnu uvis i Danmark. Så indtil videre, starter priserne fra 250.000 for den benzindrevne Cooper med 136 hestekræfter fra en 1.5-liters trecylindret turbomotor. I disse downsizing-tider er tre cylindre og turbo nu obligatorisk i alt andet end topmodellen Cooper S, der har byttet den gamle 1.6-liters BMW/PSA kværn for en særudgave af BMWs firecylindrede 2.0-liters turbomotor, der kendes fra 1/3/5-serien.

De gode downsizing-nyheder er, at BMWs nye med tre propper er en rigtig lille perle. Bunkevis af moment fra lave omdrejninger (spidseffekt fra 1.250 omdr./min), åleglat og vigtigere endnu, vibrationsfri motorgang og snusfornuftig økonomi. Desværre løber turboen som sædvanlig med hele lydbilledet og den relativt sportslige Cooper, der ifølge BMW kan nå 100 km/t på 7.8 sekunder, er i den evige jagt på bedre brændstoføkonomi blevet usædvanligt højt gearet. Det stjæler omdrejningsvillighed og køreglæde, men til bilens forsvar skal det siges, at den knap og nap havde rundet 1.500 kilometer på testens tidspunkt og var altså langtfra tilkørt. Officielt skulle Cooper klare 21,7 km/l og BMW har ikke tradition for at overdrive deres økonomiske tal, men det lykkedes os ikke at opnå meget mere end to tredjedele af det officielle tal.

Kort fra stammen

Alle manuelle gearkasser er helt nye og i øvrigt særdeles fremragende. Som noget nyt får du nu i bedste Porsche 911-stil hjælp til mellemgassen, der doseres automatisk i op til 1,2 sekunder for at udglatte gearskiftet. En sjov lille feature, der på sin vis afslører, at den gennemsnitlige MINI-køber måske ikke har den fjerneste antagelse om hvad hæl-tå er. Systemet var i hvert fald ikke lige til at slå fra. Bakgearet vælges nu som i en BMW, ved ligge lidt ekstra kræfter i skubbe gearstangen forbi slusen til første gear og ikke som tidligere, med en manchet der skulle løses. På overfladen en ligegyldig detalje, men ganske godt i tråd med en ny, større MINI, der opleves mere lig en BMW end nogensinde før.
Det er både godt og skidt. Godt, fordi at modermærkets tilbagelænede og funktionelle personlighed er at spore i bilens bevægelser ved lave hastigheder, der nu er en væsentligt mere komfortabel oplevelse end tidligere og skidt, fordi der næsten uundgåeligt er gået en flig af den sensationelle skarphed, der kendetegnede de tidligere generationer af den tyske hatchback. Det mærkes tydeligst igennem styretøjet, der har mistet føling og udviklet et lidt trist dødpunkt omkring midterstillingen. Det opleves langsommere i udvekslingen af før, hvilket måske er noget jeg bilder mig ind, for venderadiusen er stadig tilsvarende den af en damptromle. Men MINI kører stadig blændende godt og det skulle da også overraskende hvis andet var tilfældet. Den barberblads-skarpe forende er bevaret fra tidligere og med 17-tommers fælge er støddæmpningen stadig hård, men tolererbar.

Som altid er ekstraudstyrslisten et pokkers dyrt bekendtskab. Basisprisen på 250.000 var i testbilens tilfælde vokset til over 300.000 takket være tilvalg som multifunktionsrat til 6.363 kr., der endvidere skulle være et sportslæderrat til 4.826 kr., Bluetooth til 3.291 kr., klimaanlæg til 8.118 kr. og ellers nydelige 17-tommers fælge til alarmerende 17.000 kroner. En lignende motoriseret og udstyret Citroën DS3 sælges for nogenlunde det samme, men kører dårligere og har ikke den prestige-værdi som MINIs mere eksklusive emblem efterhånden har optjent.

Vi mener:

Vi har fået en større, mere moden og der har vekslet skarphed og føling for komfort og kvalitet. De nye trecylindrede motorer er en kæmpe fjer i hatten for BMW og den lille hatchback er stadig er karakterfuldt bekendtskab, bare ikke i helt samme grad som tidligere.

MINI Cooper

1,5 liters trecylindret benzinmotor

Ydelse: 136 hk v. 4.500-6.000 o/min / 220 Nm v. 1.250 o/min

Præstationer: Topfart: 210 km/t – 0-100 km/t: 7,8 sekunder

Forbrug: 21,7 km/l

Køreklar vægt: 1.115 kg

Mål i cm: 382, 172, 141

Bagagerumsvolumen: 211 / 700 liter

Pris: 250.000 kr.