1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Skoda Rapid 1.2 TSI
0

Test: Skoda Rapid 1.2 TSI

Test: Skoda Rapid 1.2 TSI
0
0

Skoda siger ”Simply clever”, Bilsektionen tester om det også er tilfældet med modellen der ligger sig midt i mellem Fabia og Octavia – nemlig Rapid som går for at være den største i sin klasse.

Forventningerne var forholdsvis neddroslede inden testugen med Skoda Rapid – bilen befinder sig godt nok mellem to af klassernes bedste bud, nemlig Fabia og Octavia, så hvad skule Rapid kunne overraske med?

Testbilen er den mindste udstyrsversion, kaldet Active – med en 1,2 liters turbo benzin motor, der leverer 105 hk. Den opleves omdrejningsvillig og har pga. turbo overskud allerede fra lave omdrejninger i alle gear. Trods det konservative ydre (og indre) så leverer bilen en dejlig potent lyd, en meget tilfredsstillende brummen bredder sig i kabinen.
Det har været lidt svært at overbevise mig selv om at det virkelig kunne være rigtigt; men jeg vil påstå at det er den lækreste motor jeg har kørt i en bil til under 500.000 kr. Den præsterer på alle forventelige punkter. Smilet bliver kun endnu større når man har i baghovedet at det er en bil til lige under 200.000 kr. der kan skabe så stor en tilfredshed.
Nu vi er ved motor og drivdele så er gearkassen også værd at nævne – vandringen er kort og virker meget kontant – det tegner rigtig godt for den nye Skoda i familien.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Når du kravler ind i kabinen skal du derimod ikke forvente en åbenbaring. Her lever Skoda op til sit konservative ry, her er gråt og kedeligt – kvaliteten ligger tættere og tætter på det vi kender fra VW. Plastikken er sort og meget hård de fleste steder og f.eks. dørhåndtagene i kabinen virker håbløst tynde og af plastik som ikke virker ret holdbare på sigt til hverdagsbrug.
Til gengæld finder du aflægger plads til alt familiens grej i kabinen; også bagagerummet der rummer 550 liter kan tilfredsstille de fleste børnefamilier, og hvis ikke det rækker får du 1490 liter med bagsæderne slået ned. Hvis du er plus 60 år vil du også finde at læssehøjden er rigtig god.

På trods af at testbilen er den billigste udstyrsmodel, så mangler der helt klart en kørecomputer. I og med at bilen er hysterisk billig i afgift på bare 290kr i halvårlig grøn ejerafgift og kører 20 km/l – så ville det være rart fra kabinen at kunne se disse præstationer kom til live.
Kabinen opleves meget støjsvag, udover den lækre lyd fra motoren, og det endda på trods af at bilen var monteret med vinterdæk.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Styretøjet opleves som om det permanent er indstillet på city-servo. Du får ikke nok respons i rattet og det er alt for let kørt. Specielt ved høje hastigheder hvor det ville være rart med et lidt tungere styretøj.

”Simply clever” kommer rigtig på tale, når du på tankstationen opdager, at der på indersiden af dækslet sidder en isskraber. Det er en lille ting, men jeg tror på at man bliver glad for det til vinter, når man er fri for at åbne døren til kabinen og lade al sneen indenfor, for at finde isskraberen.

Vi synes:

Hvis du kniber øjnene lidt sammen ligner Rapid til forveksling den seneste Octavia, hvilket må siges at være en positiv ting når du skal flashe dit ellers konservative bil valg i parcelhus kvarteret. Behold de medfølgende stålfælge til vinterdæk, og invester i et sæt flotte Skoda alufælge og du har straks en lidt frækkere bil at se på – der findes 9 sæt på programmet, i alt fra 15-17”.

Læs også:  BMW M5: Nu med M Hybrid-drivlinje og 727 hestekræfter

Ønsker du en bil med pålidelig teknik, god plads, lave driftsomkostninger og til en fornuftig pris – så skal du ikke lede ret meget længere, Rapid er et rigtig god bud! Vi kan hermed godt godkende Skodas slogan ”Simply clever”

Skoda Rapid Active
Ydelse: 105 hk v. 5.000 o/min
Moment: 175 Nm v. 1.550 o/min
Topfart: 195 km/t
0-100 km/t: 10,3 sek
Oplyst forbrug: 20,0 km/l – 116 g/km
Køreklar vægt: 1.175 kg
Mål i cm: L: 448 B: 170 H: 146
Bagagerumsvolumen: 550/1.490 l
Pris: 183.000 kr

tags: