Volvo V50 har efterhånden en del år på bagen, og derfor kan man nu erhverve sig Volvo V50 Classic med bunkevis af udstyr for en god pris.
Prisforskellen på den 2.0 liters benzinmotor med 145 heste og den 1.6 liters franske diesel med 115 hestekræfter er 2 kr., og derfor vil langt de fleste vælge diesel-modellen som vi også testede. Volvo V50 D2 koster 355.002 kr. og kører iflg. Volvo 23,3 km/l ved blandet kørsel, mens V50 2.0 kun klarer 13,2 km/l.
D2-modellen kører som skrevet i følge Volvo 23,3 km/l ved blandet kørsel og udleder 114 g/km CO2, hvilket er et ganske tilfredsstillende resultat for en lille familievogn. Ejerafgiften er derfor også kun på 1.960 kr. om året.
Højt udstyrsniveau
Classic er den eneste udstyrsvariant til S40 og V50, og man har bestemt heller ikke brug for at vælge en større udstyrsmodel. Classic har nemlig bl.a. lædersæder som standard, 17” letmetalfælge, Bluetooth, fartpilot, aut. nedblændeligt bakspejl, dual Xenon forlygter, klimaanlæg, parkeringsalarm og meget, meget andet! Kort sagt er Volvo V50 Classic en sand udstyrsbombe, og man kan udstyre den meget andet ekstraudstyr til en fair pris.
Testmodellen var udstyret med alt fra soltag til nøglefri betjening, men specielt kabinevarmeren med timer til 4.500 kr. vil mange værdsætte de kolde vinterdage.
Holder motoren hvad den lover?
Vi har før testet Volvo V60 DRIVe og V70 DRIVe, hvor motoren er den samme som D2’eren i V50. Det betyder selvfølgelig at den føles langt kvikkere, da vægten er væsentlig mindre end i de to storebrødre.
Den blandede brændstoføkonomi er angivet til 23,3 km/l mens vi fik den op på 4,9 liter diesel per 100 kilometer(20,4 km/l) ved en test af brændstoføkonomien. Det er derfor godtaget, da hovedparten af testen foregik i mindre byer samt vejret var tæt på minusgrader.
Fem eller seks gear?
Vælger man benzinmodellen må man tage til takke med fem gear, mens den økonomiske diesel har hele seks af slagsen. Det er ikke noget som man mærker i byen, hvor diesel-modellen også er utrolig højt gearet, men når man først kommer ud på motorvejen bliver man glad for det sjette gear. Udover det sjette gear hjælper på larmen, så sikrer det også en bedre brændstoføkonomi.
Gearskiftene foregår tilmed let og diskret med den seks trins gearkasse, hvor den lille gearstang også er bedre ergonomisk end den større man finder i f. eks S/V 60 og 70.
Dieselmotoren er ganske lavmælt, men man undgår ikke at høre dens brummen under acceleration.
Fine pladsforhold
Volvo V50 måler cirka 452 cm og den føles hverken af mere eller mindre. På bagsæderne kan man to voksne sidde uden problemer, mens det der i mod begynder med at knibe, hvis man pakker til ferie for fire voksne.
Bagagerummet måler 417 liter mens bagsæderne er slået op, hvilket derfor er mere end rigeligt til to. Hvis man har brug for lidt ekstra plads kan bagsæderne slås ned, hvorefter man har 1.307 liter plads at gøre godt med.
Mini-Volvo indeni
I forhold til de større Volvo-modeller er meget af interiøret formindsket i V50’eren, bortset fra rattet…
Rattets størrelse ser noget sjovt ud i forhold til resten af bilens størrelse, og der går derfor lidt tid, før man har vænnet sig til det.
Sådan er V50 på vejen
I byen fungerer det lette styretøj godt, men når man når man først kommer ud på motorvejen går der ikke længe før, at man har opdaget det ikke er specielt retningsstabilt.
Undervognen er også yderst blød, hvorfor det fungerer godt ved dårlig vejbelægning, bump osv., men det er i sidste ende et spørgsmål om smag.
Konklusion:
Kort sagt er Volvo V50 et godt køb, hvis man vil have en Volvo, som er udstyret med tonsvis at dejligt udstyr og har fint med plads. Man skal dog huske på, at det gode tilbud kun eksisterer fordi, at S40/V50 er ved at blive udskiftet.
Køreoplevelsen er ikke iflg. vores mening stor, men sætter man pris på en blød undervogn og et styretøj som skal drejes godt rundt, så vil man finde køreoplevelsen mere interessant.
Er du allerede nu på vej ud af døren, så anbefaler vi stærkt du vælger dieselmodellen!
Volvo V50 D2 Classic
Ydelse: 115 ved 3.600 omdr./min / 270 Nm ved 1.750-2.500 omdr/min.
Præstationer: Topfart er 195 km/t. 0-100 km/t på 11,5 sek
Oplyst forbrug: 23,3 km/l – 114g/km
Mål i cm: Længde: 452 cm, Bredde: 177 cm, Højde: 145 cm
Vejledende pris uden ekstraudstyr: 357.000 kr.