1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Toyota frigiver teaser til nyt FT-Bh hybrid-koncept
0

Toyota frigiver teaser til nyt FT-Bh hybrid-koncept

Toyota frigiver teaser til nyt FT-Bh hybrid-koncept
0
0

Toyota lover ekstremt lav CO2 udledning fra den næste konceptbil der vil blive vist frem på Geneve Motor Show. Bilens navn er Toyota FT-Bh, der står for ’Future Toyota B-segment hybrid’.

Det nye hybrid-koncept, der vises frem i teaserbilleder, er designet med henblik på maksimal brændstoføkonomi og er bygget ved hjælp af økologiske og genbrugte materialer og metoder.

Toyota hævder at Ft-Bh er lige så rummelig som en regulære 5-dørs supermini, men vejer mindre end 800 kg, hvilket er mindre end 3-dørs udgaven af den mindste Toyota Aygo, der vejer 890 kg. De lover også at den udleder 50 % mindre Co2 pr. Km end det nuværende gennemsnit i segmentet. Dette kunne give en CO2 udledning pr. km helt ned til 65 g/km.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Den japanske fabrikant har bygget bilen uden at anvende eksotiske materialer eller omkostningsfulde teknikker, I stedet har de sikret sig at FT-Bh er konstrueret med almindelige, rentable produktionsmetoder og teknologier, hvilket inkluderer en mindre udgave af en regulær hybrid-drivlinje.

Under udviklingsarbejdet havde Toyota fem prioriteter: lav vægt, aerodynamisk ydelse, effektivitet i drivlinjen, termisk energistyring og lavt elforbrug. Bilens aerodynamiske egenskaber skulle efter sigende være 30 % bedre end den gennemsnitlige bil i klassen.

Bilen vises officielt frem d. 6 marts.

 

tags: