Home Bilnyheder Video: LaFerrari afsindigt hurtig på Top Gear-testbane
1

Video: LaFerrari afsindigt hurtig på Top Gear-testbane

0
1

Selvom det populære tv-program Top Gear hænger i en tynd tråd for tiden, har den nye Ferrari LaFerrari nu sat en afsindig hurtig omgangstid på testbanen i Dunsfold.

På nuværende tidspunkt er den hurtigste omgangstid for en bil i produktion rundt på Top Gears testbane i Dunsfold, England 1:13.8, dvs. et minut og 13.8 sekunder. Den er sat af den potente italienske Pagani Huayra, som gør brug af en twin-turbo 6.0-liters V12-motor fra AMG. Den har over 700 hestekræfter, og selvom vi ikke kan udtalte navnet på den kraftfulde bil, er der ingen tvivl om, at den er enormt hurtig.

Omgangstiden får dog konkurrence per dags dato, i og med den relativt nye hypercar fra italienske Ferrari, LaFerrari, har sat en tid på testbanen i England. Som de fleste formentlig ved, har det ikke været i forbindelse med selve Top Gear, eftersom det hænger i en tynd tråd for tiden, og det har af den grund ej heller været med hverken Jeremy Clarkson, James May, Richard Hammond eller den berygtede “The Stig”.

Læs også:  1-serien dropper baghjulstrækket

I stedet var Jason Plato, kendt fra Top Gears konkurrent “Fifth Gear”, bag rattet, og han satte altså en afsindig hurtig omgangstid i LaFerrari rundt på testbanen.

Et minut og 14.2 sekunder tog det at køre den røde hypercar rundt på banen, og den placeres altså i toppen af alle omgangstider på testbanen i Dunsfold. Under hjelmen på LaFerrari finder vi en 6.3-liters V12-motor med en elektrisk motor sideløbende, og det giver den vilde hypercar et maksimalt output på 950 hestekræfter.

Ferrarien er tæt på Paganiens tid – og alligevel så langt fra. Se blot videoen ovenover!