Video: Her er verdens hurtigste Lamborghini Huracan
Du sidder henover påsken nok og tænker, hvordan det egentlig ser ud, når verdens hurtigste Lamborghini ligger fra land.
Sjov tanke. Hvad endnu sjovere er, så har vi faktisk fundet et klip med den. Den er tunet af Heffner Performance, og den 5.2-liters V10-motor rygtes at have i omegnen af 2000 hestekræfter. Hurtig er den i hvert fald, for den når 100 km/t fra stilstand på blot 1,9 sekund. Og det er selv med hjulspind.
At kunne fuldføre et dragrace på 1/4 mile med en hurtig tid er prestigefyldt. Og denne Lamborghini Huracan sætter en særdeles god tid. 8,3 sekunder og med en udgangshastighed på 284 km/t.
Men hvad gør den så speciel? Jo, det gør et twin-turbo setup, der som sagt giver i nærheden af 2000 hestekræfter. Se videoen ovenover, det giver så meget mere mening!