1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Vild afslutning: Supertruck krydser målstregen baglæns
0

Vild afslutning: Supertruck krydser målstregen baglæns

Vild afslutning: Supertruck krydser målstregen baglæns
0
0

Det kan gå vildt for sig i motorløb, når målstregen og det ternede flag er inden for rækkevidde. Der er dog intet, der overgår de australske Stadium Supertrucks.

Da der for nylig blev kørt racerløb på Clipsal 500-banen i Adelaide, endte løbet med en usædvanligt tæt og actionpacked finale.

Du har måske ikke hørt om Stadium Supertrucks før. Men kort fortalt er det et format, hvor kørerne er placeret i super adrætte firehjulstrækkere med vanvittige motorer på omkring 600 hestekræfter. Men det er ikke det eneste, der adskiller Stadium Supertrucks fra almindelige racerløb.

For at give det hele lidt mere spænding, er banen nemlig udstyret med et væld af ramper, som får de hidsige biler til at lette adskillige meter over asfalten.

Kort resumé

I virkeligheden er du nødt til at se nedenstående video for at få en idé om, hvor vanvittigt sådan et racerløb kan forløbe, men her får du lige et kort resumé:

De to racerkørere Sheldon Creed  og Robby Gordon kæmper intensivt om andenpladsen frem mod løbets slutning. I det sidste sving skrider Gordon med kun tre dæk i asfalten indenom Creed, og overtager dermed andenpladsen.

Det vil Creed naturligvis ikke bare være vidne til, så han hamrer speederen i bund i et forsøg på at hoppe over Gordon på den efterfølgende rampe. Det fungerer ikke. I stedet ryger han ud mod barrieren, og i et forsøg på at redde bilen, skrider den først sidelæns – lidt baglæns – og til sidst slår bilen en ordentlig vejrmølle. Men på magisk vis ruller den tilbage og lander på alle fire hjul, så Gordon kan køre videre og – trods alt – fejre sin tredjeplads.

Se den vanvittige afslutning her:

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi