Home Bilnyheder Vildt Peugeot 308 koncept med 500 hypper
11

Vildt Peugeot 308 koncept med 500 hypper

Vildt Peugeot 308 koncept med 500 hypper
0
11

Peugeot 308 er kåret som årets bil i Europa, og nu prøver det franske mærke at skabe ekstra hype om den smukke Golf-klasse bil med en 500 hestes koncept.

Konceptet er planlagt til at få debut ved Shanghai Auto Show, og det bliver lidt af et spektakulært syn, som vil møde motorshowets gæster.

Navnet på konceptmodellen er helt eksakt Peugeot 308 R Hybrid, og den er selvfølgelig udviklet af Peugeot Sport. Stylingen er også helt unik for konceptbilen, der ligeledes har fire individuelle sportssæder.

Samlet effektydelse på 500 heste!

Motoren er en hybridsammensætning. Benzinmotoren er en den 1.6 liters THP med 270 hestekræfter, og koblet til to elektriske motorer med hver 115 hestekræfter, bliver den samlede effekt 500 hestekræfter. Benzinmotoren driver forhjulene og elmotoren driver baghjulene, således man kommer hurtigt fra start med firehjulstræk. Desuden kan det nævnes, at vægtfordelingen lyder på 60 % foran og 40 % bagtil.

Accelerationstiden fra 0-100 km/t er angivet til 4 sekunder rent, mens den efter sigende vil være i stand til at køre 1 kilometer med stilstand start på blot 22 sekunder! Topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t.

Den køreklar vægt lyder på 1.550 kilo, hvilket er cirka 120 kilo mere end en VW Golf GTI Performance, mens Peugeots koncept har dog over dobbelt så mange hypper og firehjulstræk, så mon ikke det går?

tags: