0
0
Volvo har lagt et skyggefuldt teaserbillede op, af hvad de kalder den nye S60 Polestar på deres amerikanske Facebook side.
Med dette bekræfter de, at Volvo og deres faste tuner Polestar samarbejder om en hardcore udgave af Volvo S60, som vi rapporterede for et par uger siden.
Op mod 500 hestekræfter
Vi ved stadig ikke meget om de specifikke detaljer omkring bilen, bortset fra at rygtet siger at kræfterne vil blive leveret af Volvos egen, Yamaha-udviklede V8 og bilen vil have firehjulstræk.
Hvisken i krogene siger, at den nye S60 Polestar kunne have op i mod 500 hestekræfter.
Det eneste vi ved er, at bilen vil blive afsløret for offentligheden d. 16 juni ved Gothenburg City Race i Sverige.
Det bliver interessant at se hvad vi får.