


Toyota introducerede verdens første masseproducerede hybridbil i 1997. Prius. Det betyder på latin at gå først og vise vejen. Det kan man her næsten 20 år senere fastslå, at Toyota med Prius har gjort.
I takt med at verdens miljømæssige udfordringer for alvor kom på dagsordenen på globalt plan i 1990’erne, blev Prius Toyotas svar på det 20. århundredes miljøproblematikker.
Hybridteknologien fra 1997 er gennem tiden blevet betydeligt videreudviklet. Den første udgave af Prius havde et brændstofforbrug på under 20 km/l, hvilket var exceptionelt for sin tid. Men i dag kører Prius med den helt nye og fjerde generation hybridteknologi i gennemsnit op til 33 km/l ved blandet kørsel. ’
I Danmark kan man vælge mellem syv forskellige Toyota hybridmodeller. Ifølge Toyotas beregninger har hybridbilerne under kørslen udledt 77 millioner tons CO2 mindre, end traditionelle benzin- eller dieselbiler i samme størrelse ville have gjort. Samtidig har Toyota regnet sig frem til, at hybridbilerne har sparet 29 millioner liter benzin end tilsvarende benzinbiler i samme størrelse.








