1. Home
  2. Bilmærker
  3. Bentley
  4. Bentley præsenterer deres hurtigste cabriolet
0

Bentley præsenterer deres hurtigste cabriolet

Bentley præsenterer deres hurtigste cabriolet
0
0

Bentley præsenterede deres hurtigste bil nogensinde tilbage i juni 2012 i form af Bentley Continental GT Speed, og nu kan de vise cabriolet-modellen.

Dermed kan man nu uden tag nyde den 6.0 liters biturbo W12 motor smide de 625 heste til alle fire hjul via en close-ratio ottetrins automatgearkasse. Undervognen er dog iflg. Bentley selv også optimeret til den kraftige drivlinje, hvorfor undervognen er optimeret til de sportslige ambitioner – dog uden at gå på kompromis med den velkendte Bentley kørekomfort.

Accelerationstiden fra 0-100 km/t er angivet til 4,2 sekunder, mens det også kun tager 9,7 sekunder at ræse fra 0-160 km/t. Den enorme motor leverer dog også et knusende drejningsmoment på 800 Nm fra 2.000-5.000 omdr/min!

Bentleys Chief Executive, Dr. Wolgang Schreiber, udtaler:

”Efter den succesfulde introduktion af Continental GT Speed, vil den nye Continental GT Speed Convertible appellere til dem, der både søger spændingen fra verdens hurtigste cabriolet med plads til fire personer, og samtidig er en praktisk GT, der kan bruges hver dag året rundt. Continental GT Speed Convertible er skabt til dem, der ikke går på kompromis”

Topfarten på det topløse monster er 325 km/t, hvorfor Continental GT Speed Convertible er den hurtigste cabriolet fra Bentley. Du kan kende den på de eksklusive 21” alufælge, de riflede udstødningsrør mens interiøret også har mange håndlavede detaljer.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Du kan allerede nu bestille din Bentley Continental GT Speed Convertible som leveres i sensommeren 2013.

Tekniske specifikationer:

Motor
6-liters biturbo W12
Maksimal effekt 625 hk @ 6000 o/min
Maksimalt moment 800 Nm @ 2000 o/min

Transmission
ZF 8-trins automatgear med Quickshift, Block Shifting og ratmonterede skiftepaler
Permanent firehjulstræk (40:60 fordeling for og bag)

Bremser
405 mm vent. skivebremser for, 335 mm vent. skivebremser bag (Option: 420 mm krydsborede skivebremser i Carbon for, 356 mm krydsborede skivebremser i Carbon bag)

Dimensioner
Akselafstand 2746 mm
Længe 4806 mm
Bredde 1944 mm
Bredde inkl. sidespejle 2227 mm
Højde 1393 mm
Brændstoftank 90 liter
Bagagevolumen 358 l.
Egenvægt (EU) 2495 kg.

Præstationer
Topfart 325 km/t
0-100 km/t 4,2 sek.
0-160 km/t 9,7 sek.