1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Fattigrøvs CLS AMG – Mercedes CLA45 AMG – Video

Fattigrøvs CLS AMG – Mercedes CLA45 AMG – Video

Fattigrøvs CLS AMG – Mercedes CLA45 AMG – Video
0
0

Der var en gang hvor 100 hestekræfter per liter var meget, men Mercedes er med til at rykke grænsen markant længere…

Den nye Mercedes CLA45 AMG yder 355 hestekræfter og 450 Nm fra en 2,0 liters firecylindret turbomotor, hvilket dermed er en ydelse på 178 heste per liter! Mercedes kalder dog også CLA45 AMG motor for den mest kraftfulde serieproduceret firecylindret til dato.

Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 4,6 sekunder og topfarten 250 km/t. Dermed leverer kræfterne rigeligt sjov via den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse, hvor man har mulighed for styring af gear bag rattet
Brændstoføkonomien er angivet til imponerende 17 km/l, mens CO2-udledningen er 161 g/km.

Som udgangspunkt er CLA45 AMG forhjulstrukket ligesom A45 AMG, men når ECU-systemet opdager hjulspin bliver op til 50 % af kræfterne sendt til baghjulene.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Sådan kender du CLA45 AMG

Designmæssigt kan man hurtigt tage fejl af CLA og CLS, hvilket såmænd også er meningen, da dette er lillebroderen hertil – eller kort sagt, ”fattigrøvsmodellen”.
Designændringerne på CLA45 AMG ligner dem vi fortalte om ved A45 AMG, hvilket inkluderer en mere sportslig front spoiler, sort trim omkring de forreste luftindtag, forkromet quad-udstødning, side skirts, logoer med AMG og meget andet.

Indeni får man selvfølgelig lækre sportssæder, børstet aluminium og massere af røde syninger.