1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First drive: faceliftet VW Scirocco
0

First drive: faceliftet VW Scirocco

First drive: faceliftet VW Scirocco
0
0

Efter seks år på markedet bliver Scirocco nu fornyet, men der er ikke tale om en helt ny bil – blot et facelift…

For kort tid siden modtog den mindre Polo et facelift, hvor nye motorer- og sikkerhedsteknologier blev introduceret ligesom en forbedring af interiøret og mulighederne for ekstraudstyr. Coupéen Scirocco har gennemgået de samme forandringer, men mens forbedringerne var en fornøjelse i Polo, så kigger man lidt skuffet på Scirocco efter en dag på den tyske autobahn.

Scirocco bygger stadig på den femte generation af Golf, hvilket betyder platformen bl.a. er tungere end den nye MQB-platform. Volkswagen har også tidligere kaldt den nye MQB-platform for mere sikker, komfortabel og dynamisk.

Kort sagt kører Scirocco ganske fint, men ved at være bygget på en Golf MK5 er der ikke lagt i kakkelovnen til det helt store, og det er ærgerligt, for designet udstråler noget andet. På motorvejen går det dog fint med høj hastighed, og Scirocco fremstår meget retningsstabil, men på snoede landeveje og i hårnålesving virker den lidt ugidelige ift. andre sportsbiler i omtrent samme prisklasse.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Designet er ændret en smule, hvilket man både kan se foran og bagtil, trods det ikke er nogle store ændringer. Desuden er der kommet nogle nye farver og fælge.
Kabinen har også gennemgået en række forandringer, således der nu er kontakter fra Golf. Dermed er der intet nyskabende omkring interiøret, og faktisk var sæderne lidt skuffende, da man kort sagt fik ondt i røven ved længere ture. Rattet er det samme som fra Golf GTI, hvilket bestemt er positivt, men det er besynderligt Volkswagen alligevel har valgt, at beholde fartpiloten på en ratstilk, når det ellers er mere smart integreret på selve rattet i Golf.

En sporty detalje Scirocco har fået tilført er tre målerure øverst i midterkonsollen, hvor man kan holde øje med olietemperatur, turbotrykket og tage omgangstider. Trods dette er sjove informationer, er det ikke noget specielt mange vil værdsætte i hverdagen, da man typisk koncentrerer sig om at kigge på vejen i stedet.

Læs også:  Volkswagen ID.X Performance: Fremtidens elektriske sportslimousine

Motorudvalget i Danmark vil være begrænset, da den gamle Scirocco ikke solgte specielt godt, og derfor har man valgt kun at tage de forventede ”volumenmodellerne” hjem til Danmark. Det betyder man kan vælge den 2.0 TSI med 180 heste, som afløser den gamle 1.4 TSI der havde 160 hestekræfter. På dieselsiden finder man en 150 hestes 2-liters,
der kører næsten 24 km/l ved blandet kørsel, mens et drejningsmoment på 340 Nm gør bykørsel til en fornøjelse. Motoren kender vi allerede fra eksempelvis VW Golf, SEAT Leon og Skoda Octavia, hvor den gør et glimrende stykke arbejde. Motorerne er af den nye EU6-godkendte generation, og derfor selvfølgelig mere brændstoføkonomiske end de som nu bliver afløst.
De motorer vi går glip af i Danmark er blandt andet den 184 hestes Golf GTD og Leon FR dieselmotor, mens vi heller ikke kommer til at stifte bekendtskab med den 220 eller 280 hestes 2.0 TSI, hvoraf den mest potente er Scirocco R-modellen.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Med tilgangen af de nye motorer kommer også de forbedrede gearkasser, og dermed er drivlinjen blevet markant forbedret i Scirocco.

Vi fik desværre ikke mulighed for at prøve de to danskermotorer i Scirocco, da de ikke var iblandt testmodellerne.

Priserne kender vi endnu ikke endnu, men vi ved den faceliftede Scirocco kommer til Danmark i løbet af november.