1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Flere detaljer om SLS AMG E-Cell
0

Flere detaljer om SLS AMG E-Cell

Flere detaljer om SLS AMG E-Cell
0
0

Mercedes-Benz har afsløret den elektriske drivlinje der leverer kræfterne i Mercedes SLS AMG E-Cell. Drivlinjen, der har været under udvikling siden 2010, henter bl.a. teknik fra den tyske fabrikants Formel 1 erfaring, med benyttelse af et ’Kinetic Energy Recovery System’ (KERS).

Den elektriske motor har været et udviklingssamarbejde mellem AMG og Mercedes AMG High Performance Powertrains, der også bygger Formel 1 motorer.

Systemet består af fire elektriske motorer ved hvert hjul, der leverer en samlet ydelse på 530 hk og hele 843 nm. De fire motorer har et maksimalt omdrejningstal på 12,000 omdr./min.

Lynhurtig

Dette lader SLS E-Cell accelerere fra 0-100 km/t på 4 sekunder rent, hvilket er 0.2 sekunder langsommere end den regulære benzindrevne SLS AMG.

Mercedes har placeret motorerne tæt på hjulene i stedet for i hjulophængene, for at reducere den uaffjedrede vægt. De fire elektriske motorer og gearkassen er placeret meget langt nede i bilen, for at give et lavt tyngdepunkt og en perfekt vægtfordeling.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Batteriet er på 400 volt og består af 12 moduler af 72 litium celler, som genoplades når bilen bremser.

Et elektronisk system konverterer den direkte spænding fra batteriet til en tre-fase variabel spænding, som er krævet til de fire motorer. Et køle- samt varmesystem klarer batteriets temperatur, afhængigt af forholdende.

Elmotorerne giver E-Cell permanent 4-hjulstræk og et elektronisk differentiale, der bremser eller driver et hjul efter forholdende.

Kardantunnelen i kulfiber, huser også batteriet og er en integreret del af E-Cells aluminiumskarroseri.

Modsat tidligere produktionsudgaver af AMG SLS, har E-Cell fået uafhængig multi-link frontaffjedring.

Mercedes SLS AMG E-Cell forventes i produktion engang i 2013, men kun i begrænset antal.