1. Home
  2. Bilmærker
  3. Aston Martin
  4. Henrik Fisker præsenterer “Thunderbolt”
15

Henrik Fisker præsenterer “Thunderbolt”

Henrik Fisker præsenterer “Thunderbolt”
0
15

Danske Henrik Fisker har offentliggjort et nyt designkonceptet ved Amelia Island Concours d’Elegance i Florida. Vi er allerede forelskede!

Det er ingen hemmelighed, at det ikke ligefrem gik godt for Henrik Fiskers bilmærke Fisker. Nu prøver han sig dog med Aston Martin bildesigns igen, og endnu en gang har han ”held” med det.

“I wanted to create an elegant beautiful GT sports coupe, with pure emotional sculpture, that would stay timeless,” udtalte Henrik Fisker ved lanceringen.

Konceptet er navngivet Thunderbolt, og er baseret på en Aston Martin Vanquish V12 coupé. Bilen har fået ændret sit design fuldstændigt, og er nu baseret på et nyt kulfiberkarrosseri.
Interiøret er også blevet forfinet med nye materialer og andre detaljer. Bemærk bl.a. det mekaniske ur og den 11,6” Curved Panasonic kontrolskærm , der reducerer refleksioner og blænding.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Et drøn af en motor

Henrik Fisker fortalte desuden ved lanceringen, at Thunderbolt er sænket med 15mm ift. den almindelige Vanquish. Standardmotoren i Vanquish er en 6-liters V12 motor med 565 hestekræfter og 620 Nm – brændstofforbruget lyder på 6,9 km/l og topfarten er 295 km/t.

Slutteligt kan det fortælles Fisker har meldt ud, at Thunderbolt blot er et designkoncept, og der ingen opbakning har været fra Aston Martin. Fisker og Galpin(firmaet som har hjulpet med forvandlingen) har dog sagt, at de vil kunne producere nogle få lettere modificerede udgaver, hvis nogle ressourcestærke købere skulle være interesseret.