1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Honda bekræfter Type R
0

Honda bekræfter Type R

Honda bekræfter Type R
0
0

Hondas administrerende direktør, Takanobu Ito har bekræftet at en ny Civic Type R er på vej. Og han ønsker at den skal blive den hurtigste forhjulstrukne bil rundt på Nürburging. Det ser ud til at fabrikanten planlægger at erstatte den gamle 2.0 VTEC motor, der blev aflivet af stigende miljøkrav, med en spritny 1.6-liters turbomotor.

Samme motor vil finde anvendelse i Hondas WTCC World Touring Car bil, der vil deltage i et løb for første gang næste måned på Suzuka.

I omegnen af 300 hestekræfter

I racertrim forventes motoren at yde i omegnen af 310 hestekræfter, med et rødt felt omkring 8500 omdr./min Og hvis Honda ønsker at være de hurtigste på vejen, skal der ikke skrues meget ned for den ydelse. Der bliver muligvis tale om den højest ydende 1.6-liters turbo på markedet. Indtil videre har Honda dog ikke bekræftet andet end at den nye Civic Type R vil anvende teknologier, der er blevet udviklet gennem fabrikantens deltagelse i WTCC.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Men hvorfor skulle de ellers udvikle en spritny 1.6-liters turbo? Bilen vil blive bygget på Hondas fabrik i Swindon, England og med den nye bil følger også døden af den gamle, skrigende VTEC motor. Honda vil unægteligt selv have foretrukket at holde sig til VTEC, men regler har tvunget dem til at downsize.

Det eneste man kan ærge sig over er ventetiden: Honda siger at den ikke vil være klar før år 2015, hvilket er ret lang tid at vente på en GTI udgave af en bil der allerede er på markedet. Den har bare at være god.