1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Manuelt gear i VW Polo GTI
0

Manuelt gear i VW Polo GTI

Manuelt gear i VW Polo GTI
0
0

VW ombestemmer sig omkring Polo GTI’s gearkassemuligheder og vil tilbyde en manuel gearkasse fra 2015. Vi ved ikke hvem der har bukserne på hos Volkswagen for tiden, men de beslutninger der bliver truffet har vækket stor begejstring hos entusiaster. Kun få dage efter at Polo R og en 370-hestes Golf Evo blev bekræftet er det nu blevet bekendtgjort at den faceliftede Polo GTI vil være tilgængelig med manuel gearkasse.

DSG-gearkassen der har været den hurtigste Polo’s eneste gearkasse siden 2010 vil forsætte. I teorien burde den manuelle udgave gøre VW Polo GTI billigere, da en dobbeltkoblingsgearkasse typisk er ekstraudstyr hos VW. Vi forventer at prisen vil ligge sig tæt op ad Peugeot 208 GTi og kompagni.

Faceliftet af VW Polo giver GTI’en 10 yderligere hestekræfter, men ellers er der grundlæggende tale om et let, primært kosmetisk facelift med elektroniske dæmpere på ekstraudstyrslisten. De regulære Polo modeller vil være tilgængelige på markedet til april, men den nye GTI kommer først i 2015.

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil

Tilføjelsen af en manuel gearkasse er et interessant valg for VW’s mindste GTI og man må antage at det er grundet efterspørgsel blandt kunderne. Spørgsmålet er om den billigere søsterbil Ibiza Cupra vil følge i Volkswagens spor og om Renault vil træffe en ny beslutning om en manuel gearkasse i Renault Clio RS.

Vi ser frem til at køre bilen i slutningen af 2014.