1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Mercedes E-klasse er endelig offentliggjort!
0

Ny Mercedes E-klasse er endelig offentliggjort!

Ny Mercedes E-klasse er endelig offentliggjort!
0
0

Mercedes har endelig offentliggjort den længe ventede og tiende generation af den populære og eksklusive E-klasse.

Den Stuttgart-baserede bilproducent fortæller, at Mercedes-Benz tager et stort skridt ind i fremtiden med den nye E-klasse, hvilket underbygges af en række nye tekniske løsninger, der gør E-klassen innovativ på anonymous driving (selvkørende biler).

“E-klasse er kernen i vores varemærke,” siger Thomas Weber, ansvarlig for Mercedes’ udviklingsarbejde og medlem af bestyrelsen for Daimler AG. “Den nye generation er et stort skridt i retning af selvkørende biler. Den har også lavere brændstofforbrug, større sikkerhed og højere komfort end sin forgænger.”

Har haft vokseværk

Længen er vokset med 43mm, mens akselafstanden er vokset med hele 65mm ift. forgængeren. Det bør giv mere plads på både bagsædet og i bagagerummet.

Mercedes fortæller sæderne også er i en klasse for sig selv. Sæderne er lavet til længere ture, og derfor er ergonomien helt i top uden de bare ligner store kedelige læderpuder. Man kan desuden også vælge en såkaldt Heat Comfort pakke, hvorefter der kan komme varme i armlænene ved døren og i midterkonsollen – ligesom det kan bestilles til S-klassen.

Innovativt interiør

Noget af det som har fået meget opmærksomhed ved E-klasse er de to nye 12,3” skærme, der giver mulighed for et widescreen-cockpit. Skærmene kan indstilles således, at man kan se en masse af de forskellige instrumenteringer, ligesom en del af E-klassens funktioner kan styres fra de nye touchpads på rattet – således skal chaufføren aldrig tage øjnene væk fra vejen. Iflg. Mercedes skulle det virke ligesom et smartphone interface, således man eksempelvis kan styre infotainmentsystemet blot ved at ”swipe” fingrene hen over. Mottoet er: ”hands on the wheel, eyes on the road”.

Indvendigt vil man højst sandsynligt også bemærke LED-interiørbelysningen. Med 64 forskellige farver er der rig mulighed for, at få lige præcis den kabinebelysning man ønsker. Vælger man Burmeister high-end 3D anlægget, så er der endda endnu flere muligheder for ”fancy” kabinebelysning.

Rigtig, rigtig langt på literen!

Trods teknologien i kabinen er vigtig, så er de nye motorer mindst lige så interessante. Ved lanceringen er der to motorer: en E 200 (185 hk) og en E 220 d (195 hk), hvor sidstnævnt er en helt ny firecylindret dieselmotor. Senere kommer der også flere nye modeller i form af eksempelvis E 350 e, der vha. hybridteknologi kører op mod 47,6 km/l iflg. EU-normen. Der er endda mulighed for at køre 30 kilometer på ren strøm. Systemydelsen fra E 350 e er 279 hk med 600 Nm, hvorfor accelerationstiden fra 0-100 km/t også blot er 6,2 sekunder.

E 220 d som bliver en af de mere almindelige modeller, er angivet til 25,6 km/l og er ganske kvik med en 0-100 accelerationstid på 7,3 sekunder.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Den mest potente motor bliver i første omgang den sekscylindrede E 350 d med 258 hk og 620 Nm. Den accelerer fra 0-100 km/t på 5,9 sekunder og har et blandet forbrug på 19,6 km/l! Der kommer dog også senere en E 400 4Matic sekscylindret benzinmotor med 333 hk og 480 Nm, der også vil blive ret tjep.

Senere kommer også en firecylindret 150 hestes model samt firecylindrede benzinmodeller med mellem 183-245 hestekræfter.

Alle modeller ved lanceringen vil være udstyret med den nytrins 9G-Tronic automatgearkasse fra standard. Gearkassen kan skifte gear hurtigere og ved lavere omdrejninger i minuttet, hvilket både hjælper på forbruget og ved støjniveauet.

Nu også mere komfortabel

Hvad end man vil have en komfortabel eller sportsligt opsat bil, så kan E-klasse iflg. Mercedes selvfølgelig klare det. Der er tre forskellige affjedringssystemer at vælge iblandt, hvis man ikke går med standardløsningen:

  • Comfort affjedring
  • Comfortable Avantgarde affjedring med en mere sportslig karrakter – 15mm lavere
  • Sporty affjedring med adaptive fjedre – sænket 15mm
Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Alternativt kan man vælge Air Body Control, der er en luftundervogn.

Næste generations assistancesystemer

Fremtiden bliver højst sandsynligt, at bilerne i mindre eller højere omfang bliver i stand til at køre selv. Noget af denne teknologi præsenterer E-klassen. Eksempelvis kan E-klassen selv holde retning såvel som afstand ved hastigheder op til 210 km/t. Den adaptive fartpilot justerer også selv farten afhængig af hastighedsgrænserne se pågældende steder.

Active Lane-change Asistent er også et smart nyt system, da det hjælper med at finde det sikreste tidspunkt at skifte bane, når man aktiverer blinklyset. Systemet bruger bilens kameraer og radar til dette.

Remote Parking Pilot fungerer vha. en smartphone-app, så man kan parkere E-klassen med en fjernbetjening i p-huse og på p-pladser. Smart!

Dansk salg

I Danmark starter salget d.18 januar 2016, hvilket er samtidig med offentliggørelsen af de danske priser. Lanceringen af bilen sker til april.