1. Home
  2. Bilnyheder
  3. 290 hestes Mini laver ny ring-rekord
0

290 hestes Mini laver ny ring-rekord

290 hestes Mini laver ny ring-rekord
0
0

Efter SEAT lavede den hurtigste omgangstid på Nürburgring for en forhjulstrukken produktionsbil, så gik der ikke længe for, at Renault genvandt titlen med en endnu mere pumpet Mégane R.S. – men franskmandens omgangstid er ingenting målt mod denne vilde Mini.

Det er tuningsfirmaet Schirra Motoring, der har tunet en John Cooper Works model til 290 hestekræfter, hvilket er en hel del mere end hvad den 1.6-liters turbomotor normalt yder. Desuden har tuningsfirmaet tilpasset et mekanisk differentiale og barberet 175 kilo af bilens vægt, hvilket får den ned på sølle 1.005 kilo! Og så er 290 hestekræfter pludselig rigtig mange.

Den lille vilde Mini kørte Nürburgring på Dunlop Direzza 03G gadegodkendte sportslicks, og omgangstiden var på 7 minutter og 44 sekunder, hvilket er 10 sekunder hurtigere end Renault Mégane R.S. 275 Trophy R. Dog er Minien ikke en produktionsbil, så Renaulten beholder stadig sin titel. Det er dog imponerende, at Schira Motoring har formået at lave en Mini, der er hurtigere på banen end en Audi R8 V10 Plus og lige så hurtig som en Pagani Zonda S…!

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Du kan se omgangen forneden: