1. Home
  2. Bilmærker
  3. Aston Martin
  4. 550hk i den næste DBS
0

550hk i den næste DBS

550hk i den næste DBS
0
0

Aston Martins nye 550hk stærke DBS er ved at undergå de sidste test på Nürburgring før dens lancering senere på året.

Den nye model, der er en komplet genopfriskning af den nu 5 år gamle model, vil få mere aggressiv styling, et interiør i højere kvalitet og flere kræfter i et forsøg på at følge med den nye Ferrari F12 Berlinetta.

Den nye model vil få et bredere hofteparti og skarpere bagskærme, sammen med skarpere linjer over hele bilen der skal adskille den fra den blødere DB9.

Forenden af DBS vil blive sportsligere, med en bredere kølergrill og et aerodynamisk skørt under frontkofangeren.

40 ekstra hestekræfter

Under motorhjelmen finder man 40 ekstra hestekræfter til den 6.0-liters store V12 motor, der vil give en samlet ydelse på 550hk.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Automatgearkassen vil også blive forbedret, ifølge kilder. Der skulle efter sigende være tale om en næsten ny gearkasse, med otte trin, og det rygtes at en manuel udgave slet ikke vil være tilgængelig.

I kabinen vil interiøret få en dramatisk omvæltning, med store mængder detaljer fra One-77 og en forbedret kørestilling.

Den nøjagtige lanceringsdato er endnu ikke bekræftet, men bilen forventes at blive vist frem for offentligheden omkring sommer, med levering til efteråret.

Et muligt arrangement som bilen kunne blive afsløret ved, kunne være Pebble Beach til august.