Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Rød Peugeot RCZ coupé med glinsende lakering fotograferet fra siden mod mørk baggrund

Peugeot på vej med hårdere RCZ

11. juli 2013
|
Bilmærker, Peugeot

Allerede sidste år på Paris Motor Show viste Peugeot konceptet bag en skarpere RCZ. Nu bliver den plan til virkelighed. 

Den nye RCZ R kommer i 2014 og får 267 hk fra 1.6-liters turbomotoren.

Dermed bliver RCZ R også den hurtigste gadebil fra Peugeot i mærkets 200-års levetid.

0-100-tiden bliver lige under seks sekunder, mens topfarten bliver elektronisk begrænset til 250 km/t.

Nyt udstødningssystem, nye stempler og højere tryk i turboen bliver cocktailen, der giver RCZ R de ekstra kræfter i forhold til den almindelige RCZ.

Resultatet bliver 330 NM og 267 hk, men kræfterne til trods er RCZ R stadig i stand til at køre 15.8 km/l og udlede 145 g CO2/km.

Det nye udstødningssystem med dobbelte afgangsrør kommer også med et lydsynkroniseringssystem, der sender lyden fra afgangsrørerne ind i kabinen via bilens højtalere.

RCZ R’eren er desuden blevet sænket 10 mm, bilen er blevet bredere og har fået 19-tommer tofarvede fælge med større bremseskiver.

Tagrælingerne på R-modellen bliver farvet sort, så man kan adskille den fra resten af RCZ’erne.

Et limited-slip Torsen-differentiale er blevet monteret for at hjælpe RCZ R ud af svingene, og hele bilen er i alt blevet 17 kilo lettere end standardudgaven. Det giver en samlet totalvægt på 1280 kg.

Rent interiørmæssigt er der nye sportssæder, røde syninger i læderet og en ny metal gearknop, som stammer fra 208 GTi.

RCZ R debuterer officielt på Goodwood Festival of Speed denne uge og kommer på markedet tidligt næste år.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik