Porsche præsenterer den nye Macan

21. november 2013
|
Bilmærker, BMW

Den helt nye Porsche Macan er blevet afsløret i Los Angeles og topmodellen byder på 400 hestekræfter.

Porsche satser stort på deres nye SUV. Der skal bygges 50,000 enheder på den fabrikken i Leipzig, der i  øjeblikket spytter Cayenne og Panamera ud af samlebåndet. Den har i samme forbindelse fået en kraftig saltvandsindsprøjtning på 500 euro.

Det udtales i øvrigt ’Mer-carn’ og den er sygeligt hurtig for en bil af sin størrelse. Porsche cementerer sin dominans i segmentet med en Turbo-udgaven der klarer 0-100 km/t på 4.6 sekunder, takket være 400 hestekræfter. Selv den drøje dieseludgave med 258 heste disker op med en 0-100 km/t tid på 6.1 sekunder.

Alle Macan modeller får V6-kræfter, Porsches Traction Mangement (PTM) firehjulstræk, der foretrækker baghjulene men kan sende op mod 100% af kræfterne til forhjulene. Alle modeller får også en syvtrins PDK-gearkasse fra fabrikken, stålaffjedring og offroad og Sport-programmer.

Langsommere end Audi SQ5

På Turbo-udgaven er ’hajfinnerne’ på siden indfarvede, snuden er 18mm længere med større luftindtag, xenon-forlygter er standard og firkantede udstødningsrør lader omverdenen vide at de befinder sig bag topmodellen.

Som standard får Turbo-udgaven også stålaffjedring med PASM-justerbare dæmpere, større bremser, større sæder og en række andre opgraderinger.

Det er naturligvis kun begyndelsen og din venlige Porsche-forhandler står selvsagt klar med ekstraudstyrslisten. Den omfatter luftaffjedring med PASM og variabel frihøjde, Porsche Torque Vectoring Plus med et aktivt spærredifferentiale, en Sport Chrono-pakke for et par ekstra tiendedele, ’hajfinner’ i kulfiber og en række forskellige fælgdesigns op til 21 tommer.

Indtil videre er eneste dieseludgave en 258-hestes, 556Nm stærk udgave med enkelt turbo. Motoren er kendt fra Panamera og SQ5 og anvender samme drivlinje som benzinudgaverne. Overraskende nok yder motoren 313 heste og 623Nm i Audi’en, for ikke at nævne den sublime ottetrins ZF-automatgearkasse.

Introduktion til april

Det gør SQ5 hurtigere til 100 km/t med et helt sekund over Macan Diesel S, på trods af at det er en tungere bil. Samtidig lurer konkurrencen fra den kommende BMW X4, der i sin X4 35d udgave yder 313 heste, 605Nm og klarer 0-100 km/Yt på 5.8 sekunder.

Over i benzinafdelingen har Porsche valgt at give begge V6’ere tørsumpssmøring for at sænke tyngdepunktet, altså efter at de byggede en fjollet bil på stylter. Begge benzinere er twin-turbo’er, S med 3.0 liter og 340 heste samt 443Nm. Porsche hævder selv at motoren er ganske omdrejningsvillig, men det røde felt begynder relativt tidligt ved 6.700 omdr./min. Turbo-udgaven er enkelt set samme motor, med en forhøjelse i ladetrykket der giver 400 heste og 528Nm.

I Danmark introduceres  Porsche Macan til april 2014 til priser fra kr. 1.196.107 for Macan S, fra kr. 1.193.307 for Macan Diesel S og fra kr. 1.679.307 for Macan Turbo. Porsche Macan kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik