Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
To personer står foran et Clever-banner ved en begivenhed. Manden til venstre bærer mørk blazer og slips, kvinden til højre har mørkt h

Nu kan du lade din BMW i3 og VW e-up! op i Danmark

18. december 2013
|
Elbil

CLEVER har åbnet sin første Combo2 hurtiglade-station i København.

Den nye ladestation er den første af på en tankstation i Danmark. Shells servicestation i København SV huser ladestationen som et led i en ny samarbejdsaftale indgået mellem CLEVER og Shell.

Eventuelt vil der dukke 50 nye hurtiglade-station op til Combo2-platformen i 2014. Combo2 platformen anvendes af de nye tyske elbilmodeller som Volkswagen e-up! Og BMW i3 og i8.

”CLEVERs strategi er at følge bilen. Og derfor sørger vi selvfølgelig for, som dansk elbiloperatør, at etablere opladning til alle de elbiler, der kommer på det danske marked. Det betyder, at du som elbilist altid kan være sikker på, at der er ladestandere eller hurtiglade-stationer i vores netværk, der passer til din elbil. Elbil og opladning går hånd i hånd, og derfor er det vigtigt, at vi har en ladeinfrastruktur, der skaber tryghed, ” siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

På Borgmester Chrtiansens Gade 59 var transportminister Pia Olsen Dyhr den første til at sætte strøm til en elbil:

”Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ. Vi er nødt til at kigge på alternative drivmidler i transportsektoren, så vi kan blive uafhængige af olie i fremtiden. Det kræver bl.a., at der er god infrastruktur til hurtig opladning af elbiler. Åbningen af denne nye hurtiglade-station er derfor et vigtigt skridt på vejen til at få udbredt elbiler i Danmark,” udtaler transportministeren.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik