O.CT tuner Porsche 911 Turbo S…

21. oktober 2015
|
Bilmærker, Ferrari

I Danmark koster en Porsche 911 Turbo cabriolet cirka 3,8 millioner kroner, men vil man have Turbo S-modellen, så skal man betale yderligere godt over 4,5 millioner… Dermed er det en bil for de få, men ”de få” kan nogle gange også få vilde idéer, så hvorfor ikke tune den yderligere?

Normalt er ydelsen 560 hk fra den 3.8 liters sekscylindrede hækmotor, der desuden nyder gavn af to turboladere. O.CT Tuning har dog hævet ydelsen til 669 hestekræfter og 880 Nm, hvilket betyder momentet er blevet hævet med 180 Nm.

Med tuningen er 0-100 km/t klaret på 2,77 sekunder, mens ”standardmodellen” skal bruge 3,2 sekunder i Sport+. Topfarten er desuden hævet fra 318 km/t til 335 km/t.
Af andre specifikationer kan det nævnes, at 0-200 km/t tager 9,32 sekunder og 0-250 km/t tager 15,02 sekunder.

Det er selvfølgelig ikke verdens hurtigste produktionsbil, men man skal være ret uheldig, hvis man møder en hurtigere bil på åben gade. En Ferrari 488 GTB er intet problem for den tunede Porsche 911 Turbo S, men møder man en Koenigsegg eller McLaren P1, så begynder det at ligne en kamp…

Udvendigt er det svært at se O.CT har haft fingrene i denne, så hvis man tilfældigvis skulle møde et eksemplar (et sted i Tyskland), så vil man højst sandsynligt ikke en gang bemærke det.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik