Aston Martin har fjernet taget på Vantage V12 S modellen, og har dermed skabt V12 Vantage S Roadster, den hurtigste accelererende åbne Aston Martin nogensinde.
Farten kommer fra en 6,0 liters V12 motor som yder 565 hk. 0-100 km/t sker på 4,1 sekunder og topfarten er 323 km/t. Motoren yder også et maksimalt drejningsmoment på 620 newton meter. Aston Martin hævder at hele 510 Nm er tilstede fra bare 1,000 omdrejninger.
Bilen har, ligesom, coupe udgaven teknologi fra racerbanen. Denne gang er det i form af Sportshift 3 gearkassen. En 7 trins automatiseret manuel gearkasse, som vejer 20 kg mindre end den 6 trins manuelle gearkasse i V12 Vantage Roadster.
Bilen er også født med adaptiv affjedring, som har 3 forskellige tilstande: Normal, Sport og Track. Disse forskellige indstillinger giver føreren af bilen mulighed for at ændre karakteristikken af bilen, da både styring, ABS systemet og affjedringen bliver ændret, afhængig af hvilken indstilling føreren vælger.
Aston Martin har hentet teknologier fra nogle af deres andre modeller såsom Vanquish og den eksklusive One-77. Bremserne til V12 Vantage S Roadster er næsten identiske med de kulfiber bremser fra Vanquish, dermed er bremsekraften sikret i V12 Vantage S Roadster. Fra One-77 kommer teknologien bag udstødningssystemet. Systemet skulle være utroligt let og det vil uden tvivl lyde godt.
Udseendet på V12 Vantage S Roadster har også fået et løft. Startende med grillen, som er inspireret af koncept bilen CC100 Speedster Concept. Der er desuden mulighed for at tilkøbe letvægts alufælge i et specielt 10 eger design.
Indeni er der mulighed for at personalisere bilen, ved tilkøb af en kulfiber pakke som giver små kulfiber detaljer rundt i kabinen. Samtidigt er det mulighed, for første gang i en V12 Vantage S Roadster, at tilkøbe sorte pedaler.
Danske priser vides ikke endnu.