
Tidligere i dag blev Honda Civic kåret som Årets Brugtbil 2014 i Go’Morgen Danmark.
Trods vi nu er i 2014, så er designet stadig meget futuristisk. Kort sagt, Honda Civic var, og er stadig en bil der får andre biler til at se kedelige ud.
Bilerne i finalefeltet til den ærefulde pris var udover Civic, BMW 3-serie, Skoda Octavia, Ford Mondeo og Mercedes C-klasse. Afstemningsresultatet endte således:
Den gamle Honda Civic kan findes med en 1.4, 1.8 og 2.0 benzin, mens dieselmotoren er en 2.2 liters enhed. Både den 1.8 benzin og 2.2 diesel har 140 hestekræfter. Den 1.8 liters benzinmodel var den mest udbredte, hvilket bl.a. også skyldtes dieselmotoren var alt for dyr ift. den nøjsomme og kraftige benzinmotor. Desuden er Honda Civic kendt for at være køreglad, og har desuden en fantastisk gearkasse, hvilket både gælder for den gamle og nye model.
Honda Civic er meget pålidelig, og lå nummer et i en britisk undersøgelse blandt 830.000 flådebiler. Desuden fik den tæt på topkarakter i AutoBilds 100.000 km test.
Bremserne har en tendens til at hænge, hvis ikke de bliver renset og smurt jævnligt.
Koblingspedalen kan begynde at klikke, og det kan skyldes tre forskellige fejl – hovedcylinderen, armen eller en plasticbøsning.
Civic er ikke slem til at ruste, men den skal helst have jævnlig behandling