Alfa Romeo 4C vinder prestigefulde pris

31. maj 2012
|
Konceptbiler

Den italienske fabrikants kommende sportsvogn, har vundet den prestigefulde pris for bedste konceptbil, ved Villa d’Este Concour d’Elegance.

Sejren for 4C er særligt bemærkelsesværdig, da den dystede mod Aston Martin Project AM310 konceptbilen, som vi beskrev tidligere på ugen.

Aston Martin konceptet, viser den nye DBS’ designsprog, som forventes at være på markedet næste år.

Sidste år vandt Aston Martin med Zagato konceptbilen, der siden gik i produktion.

På markedet i 2014

Alfa Romeos 4C skulle oprindeligt have været gået i produktion næste år, men forventes nu at blive lanceret ved Detroit Motor Show i 2014, for at promovere mærkets tilbagevenden til Amerika.

Den nye Alfa vil stå i spidsen for et modelprogram, der vil vokse over de kommende år, og inkludere femdørs udgaven af Mito, den nye Spider, Giulia sedan og stationcar (som erstatning for 159), en ny kompakt SUV og flagskibet 6C.

Vi erfarede også for et par dage siden, at Alfa Romeo er ved at udvikle den nye Spider sammen med Mazda, og at bilen vil dele platform med den kommende MX-5.

Kræfterne i 4C forventes at blive leveret af en ny 230hk stærk udgave, af Alfas 1750 turbo benzinmotor.

Du kan se billederne fra Villa d’Este Concour d’Elegance udstillingen her.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group