Aston Martin byder DBS farvel med specialudgave

13. maj 2012
|
Aston Martin, Bilmærker

Vi blev først bekendt med Aston Martins planer om at præsentere en begrænset udgave af DBS, før modelserien skulle vige for en helt ny model for et par uger siden.

Nu har den britiske sportsvognsproducent offentliggjort billederne af DBS Ultimate.

Det er endnu uvist, hvor mange enheder Aston Martin vil producere af DBS Ultimate, men rygtet siger at omkring 100 enheder vil blive fremstillet, hvoraf 30 skal til Amerika.

Prisen er også ukendt, men DBS Ultimate vil være tilgængelig i både coupé og Volante form, med et valg mellem en 6-trins manuel eller automatgearkasse.

Tonsvis af detaljer

På ydersiden vil eventuelle købere kunne vælge imellem tre forskellige farver, med navnene Silver Foxm, Quantum Silver og Carbon Black. Bilerne vil være udstyret med sorte diamantskårne fælge, sidespejle i kulfiber, en diffuser, sort kølergrill, tonede baglygter, særlige emblemer og et valg mellem gule, røde eller sorte bremsekalibre.

Interiøret i DBS Ultimate er gjort i sort læder, med røde syninger på sæderne og dørsiderne. Der er også en kviltet himmel i alcantara, nakkestøtter med emblemer, detaljer i kulfiber og særlige skiftepedaler i rødt læder.

[nggallery id=763]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik