1. Home
  2. Bilmærker
  3. Aston Martin
  4. Aston Martin Vantage GT3 er bygget til banebrug
0

Aston Martin Vantage GT3 er bygget til banebrug

Aston Martin Vantage GT3 er bygget til banebrug
0
0

Her er endnu en specialudgave af Aston Martin Vantage, og det er den hidtil mest banekompatible udgave af briten.

Navnet Vantage GT3 er inspireret af Astons GT3 racerbil, og hvis man vil have et eksemplar af produktionsmodellen skal man være hurtig, da der blot bliver lavet 100 stk. Premieren finder sted ved dette års Geneve Motor Show i starten af næste måned.

Stadig V12’er – men med 600 hk

Motoren er en optimeret 6-liters V12, som dermed også er at finde i Vantage S. Ydelsen er nu 600 hypper, hvilket er omkring 30 heste mere end den traditionelle Vantage S byder på. Momentet er også blevet hævet en smule til 625 Nm. Om end motoropgraderingen ikke umiddelbart lyder af noget specielt, så er den en vigtig del af de samlede optimeringer.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Kigger man videre har Aston Martin Vantage GT3 også fået en magnesium indsugningsmanifold og et komplet titanium udstødningssystem samt diverse andre optimeringer. Motoren er desuden koblet til en syvtrins automatgearkasse, der sender alle kræfterne til baghjulene.

Foruden tekniske opgraderinger har Aston Martin selvfølgelig også kigget på vægten. Med flere carbon fiber detaljer, mulighed for carbon fiber tag, et lettere batteri og nye bagruder er vægten reduceret med op mod 100 kg. ift. Vantage S! Dermed er vægten nu nede på 1.565 kilo, og dette er til trods for, at der er en V12-motor placeret under motorhjelmen.
Aston har desuden også arbejdet med at forbedre aerodynamikken, således det er en ”hardcore” banebil. Og kigger vi blot på billederne tør vi godt give Aston Martin ret.

For at kunne bremse ned igen er der Brembo carbon-keramiske bremser og Michelin Pilot Super Sport dæk påmonteret i størrelserne 265/35 foran og 325/30 bagtil.