Audi har taget et skridt mod mere bæredygtig mobilitet ved fremvisningen af A3 Sportback g-tron.
Den femdørs A3’er som lanceres i slutningen af 2013 kan køre på Audi e-gas, som er et Co2-neutralt brændstof.
Tyske Audi fortæller A3 Sportback g-tron ”formidler den komplette teknologikompetence hos Audi – lige fra ultra-letvægtsteknologien over infotainment til førerassistentsystemerne”.
Lagringen af brændstoffet er Audi specielt stolt over, da det sker i to tanke under bagagerumsbunden med plads til hver 7 kg gas under et tryk på maksimalt 200 bar. Hver tank vejer 27 kg mindre end en konventionel én af slagsen.
Den lave vægt skyldes tankene er fremstillet i en ny materialeblanding af et gastæt polyamid som inderste lag, andet lag er et kulfiberforstærket kunststof mens det tredje er et robust glasfiberforstærket kunststof.
På gas klarer den på baggrund i normforbruget 400 km og efter behov yderligere 900 km på benzin, hvilket giver samme rækkevidde som en Audi TDI. I alt bruger man under 3,5 kg naturgas(Audi e-gas) pr. 100 kilometer og man CO2-emissionen fra udstødningen er under 95 g/km ved gasdrift. Når trykket falder til under 10 bar skifter motorstyringen til automatisk benzindrift.
Benzinmotoren er en 1,4 TFSI med 110 hk og 200 Nm, og de vigtigste ændringer ved motoren er et ændret topstykke, turbolader, indsprøjtningssystem og katalysatoren. Audi A3 Sportback g-tron’s tophastighed er over 190 km/t, mens den også klarer accelerationen fra 0-100 km/t på 11 sekunder.
22.500.000 CO2-frie kilometer om året!
E-gassen produceres i Werite som laver den efter alle kunstens regler når det kommer til miljø. Samlet set vil 1.500 nye Audi A3 Sportback g-tron hver kunne køre 15.000 kilometer CO2-neutralt om året. Audi fortæller endda:
”Hele energisektoren kan også drage nytte af konceptet bag Audi e-gas project, da det leverer svaret på spørgsmålet om, hvordan store mængder bæredygtig strøm fra vindmølleparker og fotovoltaikanlæg kan lagres på en effektiv måde uafhængigt af stedet”
Audi har dog intet offentliggjort om eventuel produktionen, men A3 Sportback g-tron vil højest sandsynligt blive en bekostelig affære i Danmark med en lignende Opel Ampera som koster 600.000 kr..