1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi investerer 24 mia. euro!
0

Audi investerer 24 mia. euro!

Audi investerer 24 mia. euro!
0
0

Audi havde først besluttet sig for at aflyse R8 e-tron, en elektrisk superbil, men efter yderligere udvikling valgte man alligevel at producere den. Nu investerer Audi yderligere 24 milliarder euro i de næste fem års udvikling!

24 milliarder euro er knap 180 milliarder kroner, og det er knap 15 milliarder yderligere end den foregående planlægningsperiode.
70 % af investeringen går til udviklingen af nye modeller og teknologier.

Udviklingen vil bl.a. indebære, at der skal laves en ny generation af yderst økonomiske forbrændingsmotorer og alternative effektivitetsteknologier, som vil få Audi til at opfylde de strenge CO2-normer over hele verden. Desuden skal der også udvikles med de nye muligheder inden for områderne connectivity og førerassistenter skal desuden udbygge koncernens Vorsprung durch Technik.

For at kunne overholde de ambitiøse CO2 normer satser koncernen ud over næste generation af økonomiske benzin- og dieselmotorer også på plug-in-hybridbiler som Audi A3 Sportback e-tron, der kommer til Danmark til marts men allerede kunne fås på de første markeder i slutningen af 2013.

“Vi vil fortsat videreudvikle alternative drivlinjekoncepter og også have stort fokus på bilernes opkobling med deres digitale omgivelser”,

forklarer udviklingschef Dr. Ulrich Hackenberg.

“Bilerne kommer til at kommunikere med føreren, internettet, infrastrukturen og andre biler og samtidig køre på en miljøvenlig måde. Den nye Audi TT går forrest, når det handler om trådløs opkobling. Dens integrerede Audi virtual cockpit, som samler kombiinstrumentet og MMI-skærmen til én central, digital enhed, sætter nye standarder.”

For få uger siden viste Audi desuden på Los Angeles Motorshow med konceptbilen A7 Sportback h-tron quattro, at premiumproducenten også mestrer brændselscelleteknologien.

“Så snart markedet og infrastrukturen er klar til det, kan vi starte serieproduktionen op”, siger Hackenberg. Frem mod 2020 vil Audi koncernen udvide modelprogrammet fra 50 til 60 modeller. Der vil her blive lagt vægt på nye modeller i C- og D-segmentet. Herudover vil Audi udvide den succesrige Q-familie. Fra 2016 bliver den nye Audi Q1 eksempelvis produceret i Ingolstadt.”

Yderligere vil Audi også udvikle produktionsstrukturerne i Tyskland og udlandet. Dette inkluderer flere ansættelser, og alene i de forgangne 12 måneder har Audi alene i Tyskland ansat ca. 3.000 nye medarbejdere. På verdensplan er Audi nu også vokset til 80.000 medarbejdere.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Der bliver også investeret i den mexicanske lokation i San José Chiapa, hvor Audi Q5 fra 2016 skal produceres.