Bentley bekræfter SUV model

23. januar 2013
|
Audi, Bilmærker

Super luksuriøs firehjulstrækket vil være på markedet inden for tre år.

Den kontroversielle Bentley SUV vil være i produktion inden for tre år, da det lyder sig at et endeligt design er ved at være klart.

For første gang har vi nu fået en officiel bekræftelse fra Bentley på, at en ny SUV model bliver en realitet. Administrerende direktør, Wolfgang Schreiber bekræftede at den nye firehjulstrækker vil være mere i harmoni med det gængse Bentley modelprogram, end EXP 9F konceptet fra sidste års Geneve Motor Show.

V8-motor som udgangspunkt

Schreiber sagde at bilen ikke blev bygget som et designprojekt, men for at undersøge hvordan markedet ville reagere på ideen om en Bentley SUV. Han oplyste endvidere, at bilen vil anvende en V8 motor som udgangspunkt, med mulighed for W12 kræfter for en ekstra sum penge.

Bilen vil dele platform med næste generation af Audi Q7 samt Porsche Cayenne. Bilens karrosseri vil blive bygget i Europa, mens selve samleprocessen foregår i Crewe, England.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik