1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Billig privatleasing af Renault Zoe
0

Billig privatleasing af Renault Zoe

Billig privatleasing af Renault Zoe
0
0

Nu kan du lease elbilen Renault Zoe for blot 2.495 kr. om måneden inklusiv batterileje, installeret lade stander, ”mormorkabel”, fuld service og vejhjælp. Det må siges at være et godt tilbud.

Renault prøver at forstærke interessen omkring elbiler igen med den lille Zoe, der har gjort det ganske fint. Tilbuddet inkluderer en udbetaling på lige under 10.000 kroner, og herefter cirka 2.500 kroner om måneden. Alene ”mormorkablet”(10 A flexikabel) og og wall boxen har en værdi på 15.000 kroner.

Adm. direktør hos Renault Danmark, Henrik Bang siger:

” Det er vigtigt, at kunderne oplever de får en ”alt- i- et løsning”, når de leaser Renault Zoe”

Leasingaftalen forløber over tre år og inkluderer 10.000 kilometers kørsel om året. Man kan dog sagtens tilkøbe ekstra kilometer mod en merpris. Vil man opsige kontrakten før tid, kan man efter den ellevte måned gøre det med én måneds varsel.

” Elbiler er en stor strategisk satsning for Renault, og vi mener, at markedet for alvor er ved at være klar til mange elbiler. Infrastrukturen med offentlige lade standere er på plads, og mange offentlige virksomheder er begyndt at købe elbiler, mens det private marked halter bagefter. Det vil vi ændre med dette aggressive tiltag”, siger Henrik Bang og uddyber. ”Privatleasing er den perfekte måde for forbrugeren til at afprøve, hvordan elbilen fungerer i hverdagen, uden at de er nødt til at købe bilen. Samtidig er prisen for at lease en Renault Zoe den samme, som hvis man havde leaset en almindelig benzin eller dieselbil”, siger Henrik Bang.

Fakta:
Der er indregistreret 733 elbiler i Danmark fra år til dato, hvilket er mere end en fordobling ift. året før.

Læs også:  Oplev Lamborghini Revuelto i hjertet af København

Bilproducenterne som deler elbilsmarkedet er hhv. Renault, Nissan, Tesla, BMW og VW. Nissan Leaf står dog for 35 % af salget, Tesla Model S 33 % og VW e-Up har 11 %.