1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW bekræfter M4 Cabriolet
0

BMW bekræfter M4 Cabriolet

BMW bekræfter M4 Cabriolet
0
0

Den nye BMW M4 Cabriolet vil få offentlig debut på 2014 Goodwood Festival of Speed, har tyskerne bekræftet.

Det er første gang at den nye M cabrioletmodel er blevet omtalt af BMW, og den vil gøre M3 sedan, M4 coupé og den uundgåelige M4 Gran Coupé selskab. Sidstnævnte er 4-dørs udgaven af 2-dørsudgaven. Ganske forvirrende.

Ingen yderligere detaljer er blevet afsløret, men det er ikke svært at gætte sig frem til bilens hovedpunkter. M4 Coupés motor og gearkasse får hjem i en cabriolet med stålfoldetag i form af den nyligt introducerede 4-serie Cabriolet. Takket være tagets natur er komfort og støjniveau højt, men bilen vil veje omkring 300kg mere end M4 Coupé, altså i omegnen af 1797kg. Av.

I det mindste er der kræfter nok til at gøre M4 Cabriolet hurtig. De 430-heste stærke 3-liters rækkesekser fra M3 og M4 giver en topfart begrænset til 250 km/t og en 0-100 km/t i omegnen af fem sekunder. En 6-trins manuel gearkasse vil være standard med en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse ved navn DCT tilgængelig som ekstraudstyr.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Vi har ikke kørt M4 endnu, men grundet vægtforøgelsen kan med rette forvente at Cabrioleten vil være noget blødere i udtrykket. De danske priser er endnu ukendte, men Goodwood Festival of Speed finder sted d. 26-28. juni og flere informationer bør være kendte på tidspunktet.

Ved samme lejlighed vil BMW fremvise en særlig udgave af M5, der skal fejre bilens 30 års jubilæum. Hvorvidt denne udgave får flere kræfter eller ændret mekanik, vides endnu ikke.