BMW præsenterer M3 Limited Edition 500

2. marts 2012
|
Bilmærker, BMW

Den nye BMW M3 Limited Edition 500 vil tilbyde bedre udstyrsniveau  i forhold til standardbilen, har BMW afsløret i dag. Den tyske fabrikant vil bygge 500 eksemplarer af særudgaven i både coupé og cabriolet form.

Selvom Limited Edition 500 forbliver mekanisk uændret kontra den regulære bil, siger BMW at yderligere ekstra udstyr for næsten 100.000 kr. er standard. Det vides endnu ikke om bilen kommer til Danmark.

BMW M3 Limited Edition 500 er tilgængelig i tre forskellige farver: Imola Red, Mineral White og Santorini Blue, hvilket er de tre farver der udgør det ikoniske ’M’ logo.

Hver model vil få en særlig ’One of 500’ indsat på instrumentbrættet. Kabinen er udført i BMWs særlige Novillo-læder med syninger i eksteriørfarven.

Kølergrillen, ventilationshullerne i skærmene og afgangsrørene er udført i mørk krom. Både coupé og cabrioletudgaven har Shadowline-trim, og sorte alufælge.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group