1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW X5 som plug-in-hybrid
2

BMW X5 som plug-in-hybrid

BMW X5 som plug-in-hybrid
0
2

Til efteråret kommer den første serieproducerede plug-in-hybrid fra BMW, X5 xDrive40e.

Hos BMW i finder man allerede i8 og i3 REX som plug-in-hybrid modeller, men nu har innovationerne også fundet vej til det almindelig BMW-modelprogram, SUV’en X5.

Fire cylindre og elmotor

Drivlinjen består af en 2-liters turboladet firecylindret benzinmotor med 245 hk og 350 Nm. Elmotoren yder 113 hk og 250 Nm, hvilket giver en samlet systemydelse på 313 hk og 450 Nm. Topfarten er elektronisk begrænset til 210 km/t og 0-100 km/t tager blot 6,8 sekunder! Gearkassen er desuden den ottetrins Steptronic automatgearkasse.

Kan køre på ren el

Selvfølgelig kan X5 xDrive40e også køre på ren el, men det kan trods alt kun lade sig gøre i 31 km. Imens man kører på ren el er topfarten desuden reduceret til 120 km/t.
Lithium-ion batteriet er placeret under bilen, hvilket betyder, at det ikke stjæler plads fra bagagerummet eller passagererne.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Det gennemsnitlige brændstofforbrug er angivet til 30 km/l og CO2-udledningen lyder på blot 77 g/km, hvilket er helt fantastiske tal for en stor SUV.

Derudover kan det nævnes, at xDrive navnet betyder, at den har permanent firehjulstræk, og med de tilhørende andre X5 kvaliteter kan det hurtigt konkluderes, at den sagtens kan klare lidt terræn.

Dansk lancering i november

Den danske lancering finder sted i november 2015, og prisen forventes at blive lige under 1.400.000 kr. Hertil kan det nævnes, at standardudstyrsniveauet vil være højere end i den almindelige X5’er.