1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Brabus viser Mercedes S65 AMG coupé med 900 hk
0

Brabus viser Mercedes S65 AMG coupé med 900 hk

Brabus viser Mercedes S65 AMG coupé med 900 hk
0
0

Når den tyske tuningsekspert Brabus fremviser noget, så ved vi, at det oftest bliver vulgært og voldsomt. Netop den forventning opretholder de med deres udgave af Mercedes S65 AMG coupé.

Mercedes S65 AMG coupé er højst sandsynligt den ultimative Mercedes, hvis man altså ikke vil have en 6×6 G-klasse. En 6-liters TwinTurbo V12 motor producerer 630 hestekræfter og ekstreme 1.000 newtonmeter, hvilket får den store og luksuriøse coupé fra stilstand til 100 km/t på blot 4,1 sekunder.

Brabus har dog øget motorens slagvolumen til 6,3 liter, tilføjet nye turboladere, optimeret ECU’en, tilføjet en sportsudstødning og diverse andre ting. Det har fået ydelsen op på 900 hestekræfter og 1.500 Nm! Brabus har dog for god ordens skyld elektronisk begrænset det maksimale drejningsmoment til 1.200 newtonmeter, men det er i sig selv også voldsomt nok.

Læs også:  5 Tricks til at få din bil til at holde længere

Forestil dig 900 hestekræfter og 1.200 newtonmeter til baghjulene – dét er fuldkommen ekstremt! Alligevel accelerer Brabus udgaven af Mercedes S65 AMG fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder, hvilket er 0,4 sekunder hurtigere end standardmodellen. 0-200 km/t tager 9,1 sekunder og topfarten er 350 km/t. Vi gætter på det er nok til de fleste, da 0-200 km/t er det samme som en Ferrari 458 Speciale skal bruge.

Foruden motoropgraderingen har Brabus reduceret kørehøjden med cirka 15mm. Bilen bliver desuden leveret med enten 21” eller 22” fælge. Vi gætter på den vil skabe tilpas med opmærksomhed i gadebilledet.

Udvendigt er der også tilføjet aerodynamiske forbedringer, som er udført i carbon for at opretholde eksklusiviteten.

Se også billederne af kabinen, hvor tuningsgiganten såmænd også har kastet sig over diverse ting og sager.