1. Home
  2. Baggrund
  3. Briter sætter verdensrekord
0

Briter sætter verdensrekord

Briter sætter verdensrekord
0
0

To gange på samme år er rekorden for distancen London til Cape Town i bil blevet slået. Senest af to briter i en Land Rover Discovery.

Tidligere på året satte makkerparet Philip Young og Paul Brace en ny rekord for de over 16.000 kilometer mellem London og Cape Town. Distancen blev tilbagelagt i en relativ umodificeret Fiat Panda, men deres rekord er nu ophævet.

For et andet par britiske oplevelsesjunkier – Robert Belcher og Stephen Cooper klarede turen på 10 timer mindre end førnævnte Fiat Panda, med en totaltid på 10 dage, tre timer og 16 minutter.

De havde naturligvis en bilmæssig fordel over Panda-holdet. Den gældende rekord er sat i en Land Rover Discovery, en bil der om noget egner sig til denne type ekspedition. Modifikationerne var beskedne, med en større brændstoftank, beskyttelsesskjold, offroad-dæk og ekstra forlygter.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Velgørende formål

En sådan tur kaster naturligvis et par røverhistorier af sig. Libyen var åbenbart svær at få adgang til, der var brændstofmangel i Egypten og vanvittige veje i Ethiopien. Turen er blevet gennemført med et velgørende formål. Belcher og Cooper forsøgte at rejse penge til Farm Africa og det er stadig muligt at donere på deres hjemmeside.

Den britiske firehjulstrækker viste sig også overraskende pålidelig på turen: kun et bremselys og bilens alarm svigtede i løbet af de ti hæsblæsende dage.