1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Citroën gør klar til DS5 lancering
0

Citroën gør klar til DS5 lancering

Citroën gør klar til DS5 lancering
0
0

Citroën vil i april lancere den nye DS5 herhjemme, hvilket dermed bliver den tredje model i DS-produktlinjen. – De andre to modeller er DS3 og DS4.

Den nye Citroën DS5 har de samme karakteristiske linjer som sine mindre søskende, mens den også henter inspiration fra konceptbilen C-Sportlounge. – Man bliver i hvert fald ikke i tvivl om, at det er en Citroën DS5 man har set.

Inde i kabinen er indretningen af førerpladsen inspireret af cockpittet i et fly. Et af de specielle tiltag er loftet, hvor man kan få et specielt glastag, hvor man afskærme for lyset mere eller mindre på tre forskellige måder. – Det betyder man kan få præcist det lys man ønsker i kabinen om dagen og natten.

Skal stadig være praktisk

Selve Citroën DS5 ser smart og mindre praktisk ud udefra, så har den med sine 4,53 meter alligevel plads til fem personer, og et bagagerum på 468 liter. Længden er 25 cm kortere end C5 sedan, mens bredden og højden er hhv. 1,85 & 1,51 meter.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Dynamiske køreegenskaber

Vi har ikke selv haft mulighed for at teste Citroën DS5, men Citroën fortæller der er arbejdet på at give en dynamisk køreoplevelse. Undervognen er afstemt til bilen, så den klæber sig til vejen og ikke mindst chaufføren. Styringen er iflg. Citroën også præcis og direkte, mens den samtidig er retningsstabil når DS5 kører lige ud.

Har man brug for at bremse kraftigt ned, så har DS5 340 mm bremseskiver på de fleste af modellerne, hvilket dermed afstemmer bilens præstationer.

Motorprogrammet består af fire motorer

Ved introduktionen vil der være to benzin- og dieselmotorer, som klarer op til 22,7 km/l. Dieselmotorerne har udstyret med partikelfilter, mens e-HDi 110 Airdream med 112 hk og E6G er udstyret med bl.a. Start/Stop(kan reducere CO2-udledningen med op til 15 % i tæt bytrafik). Den store diesel går under navnet HDi 160 og yder 163 hk.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

De to benzinmotorer har både direkte indsprøjtning og turbo, og er udviklet i samarbejde med BMW. De er også begge Euro V ligesom dieselmotorerne.
Ydelsen er hhv. 156 hk og 200 hk, hvor den sidstnævnte allerede ved 1.770 omdrejninger i minuttet har drejningsmoment på 275 Nm!

Også som hybrid

Cirka to måneder efter lanceringen vil en hybrid-version også blive tilknyttet DS5-modelprogrammet. Drivlinjen er en dieselmotorer samt en elektrisk som samlet yder 200 hk og trækker på alle fire hjul. CO2-udledningen ender på kun 99 gram per kilometer, mens den kan køre op til 27,2 km/l! – Systemet har allerede fået tildelt den tyske miljøpris i forbindelse med ”Det gyldne Rat”.

Tre prisniveauer

I Danmark vil der være tre udstyrsniveauer som hedder Desgin, Style og Sport. I alle modeller er bl.a. flg. ting standard:

  • Forlygter med LED-lys og lygtevaskere
  • Regnsensor
  • Automatisk klimananlæg
  • Fartpilot og hastighedsbegrænser
  • Tovejs justerbart læderrat
  • Nøglefri start
  • Sædevarme i forsæder
Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Priserne starter ved 411.990 kr. for Citroën DS5 e-HDi 110 E6G Design, mens prisen stiger 50.000 kr. ved opgradering til Style.

Prisen for Citroën DS5 Hybrid 4 Design starter ved 582.990 kr..

Download pris- og udstyrsliste her.

tags: