1. Home
  2. Baggrund
  3. Concours d’Elegance 2015: Kæmpe bilsamling på auktion
5

Concours d’Elegance 2015: Kæmpe bilsamling på auktion

Concours d’Elegance 2015: Kæmpe bilsamling på auktion
0
5

“The Pinnacle Portfolio” er verdens mest værdifulde kollektion af biler, og den kommer på auktion til dette års Concours d’Elegance i Pebble Beach til august.

Det er RM Auctions, der tager den enorme og værdifulde med på auktion. Af nævneværdige biler i samlingen er blandt andet otte forskellige biler fra italienske Ferrari, hvoraf den ene er ret speciel. Det er en Ferrari Enzo, og den tilhørte førhen tidligere pave Sankt Johannes Paul II. Udover den ene Ferrari er yderligere syv at finde, og det drejer sig om en SWB Scaglietti, California Spider, 250 LM Scaglietti, 275 GTB/4, 288 GTO, Daytona Spider, en original 246 Dino, F50 og en F40 LM: en Le Mans-udgave af den populære Ferrari F40.

Af andre italienske skatte er den sjældne Lamborghini Miura P400 SV, Lamborghini Reventon og Enzoens tvillingebror Maserati MC12 også med i den enorme bilsamling, der auktioneres af RM Auctions. Derudover auktioneres også to forskellige Bugattier – den originale Veyron og en 1200 hestes Supersports. Er man mere til Mercedes, bortauktioneres også den populære 300SL og SLR McLaren.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Man kunne også vælge at gå efter den britiske Jaguar XJ220 fra 90’erne. De biler kan man godt kategorisere “high performance”, og dem er der endnu flere af: blandt andre er en 691-hestes McLaren F1 LM, Saleen S7 Twin Turbo og Porsche 959 at finde. Af andre modeller fra tyske Porsche er også en klassisk 356 A 1600 Speedster. Japansk? Jep, en Toyota 2000 GT er også med i den enorme bilsamling “Pinnacle Portfolio”, der bortauktioneres til august.

En estimeret samlet pris kunne vel at mærke lyde på omkring 400-500 mio. danske kroner.