Datsun vender tilbage

17. juli 2013
|
Bilmærker, Renault

Nissan har genoplivet deres Datsun brand med en supermini der skal sælges i udviklingslande. Datsun Go er en lille, femdørs, femsæders hatchback der som udgangspunkt skal sælges i Indien til ca. 40.000 kroner.

Go er motoriseret af en 1.2-liters benzinenhed sammenkoblet med en femtrins manuel gearkasse Den er 3785mm lang, 1635mm bred og 1485mm høj, hvilket svarer nogenlunde til en Nissan Micra. Akselafstanden er nøjagtig magen til en Nissan Micra.

Ekstraudstyr fra 2001

Datsun vil tilbyde ekstraudstyr som MP3-afspiller og aircondition. Ifølge Indiske medier overvejer Datsun en billigere indstigningsmodel til omkring 20.000 kroner. En sådan model ville koste omtrent det samme som den dyreste Tata Nano.

Go er blevet udviklet i Indien og vil blive produceret lokalt. Det er den første af adskillige modeller der vil blive lanceret i slutningen af 2014 i Indonesien, Rusland og Sydafrika.

Datsun Go markerer en tilbagevenden for Datsun efter 30 års dvale og skal lukke hulle i bunden af markedet, under de billigste Nissan og Renault modeller.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik